Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 8. De merkeligste norske og islandske Skalde og deres Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
Nu vi skulle alle dyrke
den kraftige, den gjæve
Guddomshallens Straale,
« den høie Olas.
Alt Folket veed, at han
i sine Jaertegn skinner
vidt under stormfyldt klare Hal;
lytter derfor til min Tale!
Hør du, Kong Eysteinl
paa jævne Kraftens Ord!
Kampsterke Sigurd! lyt,
Digtekunsten og den poetiske Literatur.
Al Geistlighedens Overmand!
saa, Jon! vi kalde dig,
jeg byder dig at lytte her
til Digtet, som jeg bærer frem.
Vi Hænder hæve ; prise vil jeg
Solkongens fagre Ven.
Den Kirkes Ære voxer,
hvor hellig Konge hviler.
Os sømmer det at kalde
herlige Forsamling til
høihjertet Olafs Lov.
til hvad jeg vil i Korthed kvæde! Jeg Herren beder om Ordfylde til mit
For Jnge bærer Skalden Sang! Kvad.
Mægtige Æt-Hoveder! Aldrig fandt jeg bedre Udvalg
med Eders Vælde stor, af Høvdinger paa eet Sted samlet;
jeg beder, støtter mit Kvad! deri mig erfarne Helte
« vil alle give Ret.
Einar digtede siden et Kvad i Nunhenda om Kong Eysteins Tog
til Skotland og England i Aaret 1153,· af hvilket mange Vers ere
bevarede. Der findes ogsaa i Harald Gilles Sønners Saga Vers af
et andet, drottkvcedet Digt af Einar om samme Konge. — Efter Kong
Eysteins Fald i 1157 synes Einar at have sluttet sig til Kong Inges
Parti; idetmindste maa han have staaet i etvenskabeligt Forhold til
den under Inges Regjering saa mægtige Hovding Gregorius Dagssøn.
Da nemlig denne i Aaret 1159 havde vundet det store Søstagi
Mundingen af Gautelven over Haakon Herdebred og hans Parti,
digtede Einar til Gregoriuss Priis et Kvad, der blev kaldet Elfarvjsur
d. e. Elveviserne, og hvoraf et Par Vers ere levnede. Senere end
ved denne Leilighed omtales ikke Einar· Halt maa dengang have været
temmelig alderstegen; thi ikke mindre end 45 Aar vare da forledne,
siden han først omtales i Sigurd Jorsalafarers Hird, og saaledes maa
han nu efter al Nimelighed have været i det mindste mellem de 65 og
7(). Han har vel ikke levet meget længere; men hvor han er død ·-
om paa sin Fædreneø eller i Morge, hvor han synes at have levet
sin meste Tid —, det vides ikke. Hvor anseet Einar Skulesson har
været som Skald, derom vidner den Omstændighed, at Stykker af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
