Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtekunsten og den poetiske Literatur - 8. De merkeligste norske og islandske Skalde og deres Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336 Digtekunsten og den poetiske Literatur-
sand indre Trang til at udtale Følelser og Tanker i denne Digtform
eller til at høre Krigens Bedrifter i den skildrede. — Det var Drapaens,
denne for Nordmændenes krigerske Oldtid saa charakteristiske Digtarts
sidste Livsblus, der udsendte en klar Straale, før det ganske slukkedes.
Dette gjælder da om Drapaen i dens eiendommelige Betydning, som
Lovkvad over Heltebedrifter. Men det er allerede bemerket, at den
ogsaa havde slaaet ind i en anden Retning, idet den tog sit Emne af
Religionen. Vi have seet, at dette paa en Maade skede allerede
under Hedendommeii. Thjodolf af Hvin og Eilif Gudrunssun besang
i Drapaer Thors og andreAsers kraftige Gjerningen Her var imid-
lertid Drapaen endnu paa sine rette Enemerker; thi Kamp og Helte-
daad blev ogsaa her dens Emne. Anderledes forholdt det sig, da den
valgte sit Stof i Christenlæren og dens hellige Sagn. Her kom den
ud paa et nyt og fremmed Felt. Den skulde skildre blidere Følelser, Aan-
dens Kampe og det Heltemod, der viiste sig i rhristelig Opoffrelse. Til
saadanne Skildringer passede ikke den gamle Udtryksmaade, den Dra-
paform, som engang havde vundet Hævd; alligevel troede man at burde
vedligeholde den. Drnpaen var nu engang vleveii Heederrns og Lov-
priisningens Digtart, og man tænkte sig udentvivl, at man ei kunde
prise sin Gud og hans Hellige i en mindre kunstig og omhyggelig for-
met Versart, end den, hvori man priiste sin Konge. Følgen blev, at
den religiøse Drapa antog et haardt og tvunget Præg, en Tone,
som vel kunde klinge godt i Øret, men ikke tale til Hjertet Saale-
des forholder det sig unegtelig med Einar Skulessøns Geisli eller
Olafsdrapa, hvilken vi ovenfor have omtalt; og dette høit anseede
Digt blev gjennem et Tidsruni af omtrent to Aarhundreder saa at sige
et Forbillede for den religiøse Drapa. Denne synes at have fundet
flere og flere Bearbeidere, alt eftersom Heltedrapaens Anseels«e sank.
Da Veien ikke længere stod Skalden aaben til at vinde Kongens Gunst
og Gaver ved sine kunstige Lovkvad, henvendte han sig med dem til sin
Gud og sin Kirke for saaledes at bøde sine Synder og sørge for sin
Sjæl At flere religiøse Drapaer ere digtede for dette Øierned, viser
sig baade af selve Indholdet og af de Sagn, der ledsage dem. Lige-
som fordum meer end een Skald havde ved en kunstig Drapa forsonet
en fornærmet og opirret Konkje og løs«t sit Liv, saa troede man paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
