Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 9. Sagaens Inddeling. Den mythisk-heroiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344 Sagavidenfkab og Sagaliteratur.
efter Nordmændenes Anskuelse, baade i den hedenske og christelige Mid-
delalder, have sin Plads i Sagaen. Aldeles ligedan var Tilfældet med
den christelige Mythe, med Helgenlegendenz ogsaa den tilhørte
jo i Folketroen Virkeligheden. Æventyret maa vel betragtes som et
Slags Fortsættelse af den hedenske Mythe efter selve Hedendommens
Fald; det udviklede sig af Almuetroen, og for denne fremstillede sig
vistnok aldrig dets Gjenstand som noget reent og bart Phantasibillede
Den egentlige Nonian endelig, der udentvivl maa ansees som den nok-
røne Sagas yngste Affodning, beholdt Saganavnet, fordi den fremstil-
lede en Efterligniiig af Virkeligheden i den sande Sagas Tone.
Ifølge dette den norrøne Sagas vidtløftige Indbegreb nødes man
til at betragte den under flere Hovedafdelinger. Disse kunne maaskee
bekvemmest opstilles som tre, nemlig den mythisk-heroiske Saga,
den historiske Saga og den romantiske Saga. At drage en
aldeles skarp Grændse mellem disse tre Klasser er vanskeligt eller ret-
tere umuligt. Den mythiskkheroiske Saga gaar næsten umerkelig over i
den historiske, og denne kan atter være sterkt udspækket med opdigtede
Tillæg, uden dog derfor at have tabt sit historiske Præg; den mythiske
Saga har endelig ogsaa sine mangfoldige Berøringspunkter med den
opdigtede. Man maa altsaa ved at henføre Sagaerne til de ovenncevnte
Klasser tage Hensyn til den Charakteer, som ved hver Saga især er
den forherskende. Til den mythisk-heroiske Klasse bør formeentlig
henføres de Sagaer, som omhandle Begivenheder i Norden, ældre end
de tre nordiske Nigers Opkomst. Traditionen, som danner disse Sagaers
Grundlag, bærer nemlig overhovedet et mythisk Præg. Guder og
høiere Magter forestilles idelig at optræde som middelbart eller umid-
delbart indgribende i de menneskelige Anliggender. Fortællingen binder
sig ei til nogen ordnet Tidssølge og har ei Statssamfundets Udvikling
for Øie, men kun een eller flere Heltes glimrende Bedrifter og merke-
lige Skjebne Det er de Træk af Livet, der have vakt den høieste
—Medfølelse, som her fremstilles, uden Hensyn til deres egentlige historiske
Vigtigh)ed. Det er Sagnene fra en Tidsalder, da Stat og Statsfor-
holde endnu ikke vare fremtraadte for Folkets Bevidsthed, da den
enkelte fremragende Personlighed gjorde Krav paa udeelt Op-
merksomhed, medens Samfundets Virksomhed lodes upaaagtet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
