Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 9. Sagaens Inddeling. Den mythisk-heroiske Saga - 2. Hervararsaga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- Hervararsaga. 371
sin Farfader Kong Høsund· Hans Søn Heidrek Ulfsham fulgte
ham i Niget Dennes Datter Hild var Moder til Halfdan den
snilde, Jvar Vidfadmes Fader « (
Sagaen ender med nogle korte, men vigtige Efterretninger om
Jvars Efterkommere, om Ragnar Lodbroks Søn Bjørn og dennes
Esterkommere, de svenske Konger, lige ned til den Stenkilske Slægts
Udslukkelse i Begyndelsen af det 12te Aarhundrede.
Hervararsagas historiske Verd er blevet høist forskjellig bedømt.
Flere ældre Historieskrivere have uden Betænkelighed troet den og
benyttet den saa godt som i· Eet og Alt, medens nyere derimod, hvori-
blandt P E. Müller1), frakjende den næsten ganske historisk Trom-
dighed og ansee største Delen af den for et Digt fra 13de Aarhun-
drede. Denne sidste Dom forekommer mig imidlertid alt for streng, og
jeg tror, at Sagaen vel fortjener Historiegranskerens Opmerksomhed.
Vis·t er det, at Meget i den smager af det 13de Aarhundredes lærde,
men ikke altid heldige historiske Sammenstillingerz alligevel synes den
gamle Sagagrundvold paa de fleste Steder ikke-utydelig at skimte igjen-
nem Forvanskningerne. ·
Det Baand, der knytter de i Sagaen indeholdte Sagn sammen,
er Sverdet Tyrfing, belagt med Dvergenes Forbandelse Naar
Miiller siger, at dette Baand er romantisk, hentet fra Middelalde-
rens Æventyr, ikke mythisk, ——— saa forekommer det mig, at han heri
ikke har saa ganske Ret; thi Dvergene vare dog vel for de hedenske
Nordmcend mythiske Væsener ligesaavel som Aserne, og deres Forbau-
delse var det jo, som ogsaa fra først af indviede Fafners Skat til at
volde Besidderne Ulykke. Jeg tror overhovedet, at man ikke kan fra-
kjende Hervararsaga et vist mythisk Præg, om end ikke Aserne her op-
træde saa virksomt, som iVølsungesagnene. Sagaens Begyndelse, For-
tællingerne om Niser og Halvriser, om Asiamcend og Tyrker i Odins
Følge, om Iøtunheim som etjordisk Rige, om Glæsisvold og Odaainsaker
som Dele heraf o. s. v., maa ganske vist ved første Øiekast støde den
kriiiske Historiegransker, og han kan umulig andet end heri see Spor af det
12te og 13de Aarhundredes historiske Gisninger. Man kan heller ikke
negte, at Miiller har Ret, naar han siger, at Sagaen for den aller-
!) Sagabibliothek 11, 563»-——570.
24Jlr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
