Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400 Sagavidenskab og Sagaliteratur·
Rækken af saadanne Udsagn begynder, som forhen yttret, ved det
Tidspunkt, da de tre nordiske Riger opstode, ved Midten af det 9de
Aarhundrede. De hermed forbundne vigtige Begivenheder ere de tidligste,
som den norrøne Saga behandler paa en virkelig historisk- Maade.
Overgangen fra den mythisk-heroiske til den historiske Saga er
- imidlertid ikke skarpt betegnet. Den sidste bærer i Begyndelsen endnu
meget af den førstes Præg. Men det sande historiske Element udvikler
sig efterhaanden til en større Reenhed, alt eftersom de fortalte Begi-
venheder rykke den Tid nærmere, da Sagan antog sin faste Form og
en planmæssigere historisk Granskning begyndte at drives.
Idet vi nu henvende os til en nøiere Betragtning af den norrøne
historiske Saga, maa vi først tydeliggjøre os Gangen i dens
almindelige Udvikling baade i Norge selv og i dets Kolonilande, især
paa Jsland, dernæst omtale de Historieforskere og Sagamænd, som
have vundet fortrinlig Navnkundighed, og endelig med et Overblik
gjennemgaa de vigtigste historiske Sagaverker, baade de, som angaa
Morge, Jsland og de øvrige med Norge forbundne Lande, og de som
behandle andre Staters Historie i eller udenfor Norden
Da Harald Haarfager samlede alle Norges Fylker eller Smaa-
stater til et Rige under een Konges Styrelse eller idetmindste Over-
styrelse, lagde han derved Grunden ikke alene til en norsk Nigsforfat-
ning, men ogsaa til en norsk Nigshistorie. Folkesagnet, som forhen
havde grebet enkelte udmerkede Personligheders Daad og Skjebne og
behandlet dem paa sin eiendommelige poetiske Maade uden ringeste
Hensyn til deres Indvirkning paa det større eller mindre Statssamfund,
i hvilket hine Personligheder bevægede sig, fandt nu i Norges
Enekonge og i hans Bedrifter, hvorved et stort Rige skabtes, ikke
alene et mere ophøiet Emne, men ogsaa et Emne, som mindre tillod
en vilkaarlig Behandling, en dristig Overforelse paa Poesiens Gnemer-
ker. Den udmerkede Personligheds Virksomhed var nemlig her altfor
indgribende i alle det samlede Riges Samsundsforholde, idet hele Folks
Stilling og Velvære, i Gangen af Statens fremtidige Udvikling, til
at kunne tabe sig i fuldkommen poetisk Dunkelhed. Det gjaldt her
ikke alene een stor Personligheds Sammenstød med andre dens Lige, et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
