Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den historiske Saga. Sagamænd. 423
er Olafs Saga behandlet med en Udførlighed, som peger hen paa en
anden og righoldigere Sagnkilde end Hallfreds Fortællinger; og hvil-
ken Kilde denne har været, skal senere antydes.
Sagaernes Beretninger om Jarlerne Erik og Svein Haakons-
sønner (-1000—-1014) synes saa godt som udelukkende at være øste af «
samtidige Skaldes Kvad, nemlig Eyjolf Daadskalds, Halldor
Ukhristnes og Thord Kolbeinssons - De historiske Sagn, der
have ledsaget disse Kvad, synes ei at have været synderlig udsørlige
eller at have været særskilt bearbeidede af nogen samtidig eller nær-
levende Sagamand.
Ved Olaf den helliges Saga (1014——1030) støder man igjen
paa et ganske andet Forhold. Her finde vi ikke alene høist nøiagtige
og vidtløftige Beretninger, men disse ere ogsaa med den største Omhu
ordnede efter Tidsfølgen og fordeelte paa Kongens Negjeringsaar.
Derhos finder man en paafaldende Overeensstemmelse mellem de for-
skjellige Bearbeidelser baade med Hensyn til selve Hændelserne og deres
Tidsfølge, og tillige, forsaavidt som Bearbeidelserne ere nogenlunde af
samme Vidtløftighed, med Hensyn til Fremstillingsmaade, Udtryk, ja
Ord. I alle ovennævnte Henseender kan ikke nogen norsk Kongesaga
maale sig med den, førend Kong Sverrers Disse Omstændigheder an-
tyde upaatvivlelig, at Beretningerne om Kong Olaf den helliges Re-.
gjering med stor Omhu ere samlede og saa godt som samtidig forenede »
til et sammenhængende og afrundet Heelt, til en fuldstændig formet
Saga, i hvilken senere Tiders Sagafortællere og Sagaskrivere kun
have foretaget faa og uvæsentlige Forandringer. Nu havde vistnok
Olaf sine Skalde, hvis Kvad til hans Ære og i Anledning af fore-
faldende Begivenheder i Sagaerne om ham hyppig anføres som Hjem-·
mel. Jsær er dette Tilfælde med Ottar Svartes og navnligen med
Sighvat Thordssøns, hvilken sidste Skald, som forhen anført1),
var meget høit anskreven hos Olaf og senere hos hans Søn Kong
Magnus den gode, og som ved sit idelige Ophold i Olafs Hird havde
den bedste Anledning til at kjende Begivenhedernes Gang. Men disse
Skaldes Kvad ere dogkun Hjemmel for en forholdsviis meget liden
Deel af de Beretninger, som Olaf den helliges Saga omfatter, ligesom
1) Ovenfor S. 309——312.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
