Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den historiske Sager. Sagamænd. 44·l»
ham som en historisk Autoritet næsten ligesaa stor som Are, er
tydeligt. » «
Endnu et tredie islandsk Navn slutter sig til de foregaaende tvende,
nemlig Kolskegg Asbjornssøn, der ligesom de to andre erholdt
Tilnavnet den .frode. Hcins Levnetsomstaendigheder kjendes ikke; kun
seer man af de gamle Slægtregistere, at han har været Ares og
Scemunds Samtidige Han nævnes iLandnamabok som en af
dem, der have bidraget til dette Verks Affattelse; men det er ikke klart,
om hans Virksomhed i denne Henseende har været selvstændig, eller
om han maaskee kun har hjulpet Are med Indsamling og Meddeling
af visse Efterretninger. I de norske Kongesagaer paaberaabes han
ikke nogensteds som Hjemmelsmand· Det er altsaa at formode, at han
har gjort Islands Oldhistorie og især dets Bebyggelseshistorie til
fortrinlig Gjenstand for sine Forskninger.
Det Stød, som Are Frode havde givet til Sagaskrivningen paa
Jsland, virkede snart og kraftigen. Massen af islandske Familiesagaer,
hvilke allerede i mundtligt Foredrag havde antaget en fast Form, var
udentvivl stor, og baade Mængden af dem og den liden Sammenhæng
som fandtes mellem dem indbyrdes, maatte lade befrygte deres Forvansk-
ning under Overleveringen, hvis man ikke sørgede for deres skriftlige
Optegning· spaa denne kastede man sig nu efter Ares Anviisning med
en stor Iver, og inden Udgangen af det 12te Aarhundrede, eller
omtrent 50 Aar efter Ares Død, vare de fleste Sagaer vedkommende
· Jslands Fortid bragte paa Pergamentet og desuden adskillige nedskrevne
samtidig med de Begivenheder, hvorom de handlede. Dette erklærer
den paalidelige Sturlungasaga udtrykkelig, idet den siger: »De fleste
Sagaer, som handle om Begivenheder her paa Jsland (tlestar sizgur
er hdr hafa gjdrzt ei sjslandi) bare skrevne-, førend Biskop Brand
Sæmundssøn døde-««1). Men Brand blev viet til Biskop af Hole
1163 og døde 1201.
Denne Islaendingernes Iver for Sagaernes skriftlige Optegning
har ganske vist ogsaa strakt sig til de norske Kongesagaer, som, allerede
formede i Traditionen, vare forplantede til Island. Men ikke nok
hermed; man begyndte i selve Norge at sørge for Nedskrivningen af
l) Sturl. s. 1, 1. S. 107.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
