Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den historiske Saga. Sagamænd. 463
denne Leilighed nævnes iSagaen, hentyder ligeledes aabenbar paa,
at han i det mindste maii have havt Deel i Sammensætningen af den,
eller hans Beretninger været betragtede som en af dens væsentligste
Kilder. Men man kan vistnok ogsaa gjerne gaa et Skridt videre og
betragte Olaf som den egentlige Forfatter, der i hine Udtryk har villet
for en Deel angive sin Hjemmel, især for Sagaens yngsteBeretninger.
At der tales i tredie Person, kan ikke være nogen grundet Indvending;
thi deels kunde Olaf meget gjerne selv gjøre dette, og deels kunde det
have sin Oprindelse enten fra hans egen Haandskriver, hvem han dit-
terede sit Verk i Pennen, eller fra en senere Afskriver, der kjendte Olaf
som Forfatter og derfor omformede den oprindelige Tale i første Per-
son til Tale i tredie. Der er saaledes formeentlig al Grund til at
ansee Knytlingasaga for Olaf Thordssøns Verk og antage, at den er
udarbeideti Tiden mellem hans Hjemkomst til Jsland 1241 og hans
Død 1259. Om Arbeider maaskee er foretaget efter Opfordring af
og til Brug for Kong Haakon Haakonssøn, hvis Tilhænger Olaf var
i Kampen mod Hertug Skole, og om hvem han digtede een eller flere
Drapaer — det maa vi lade uafgjort·
Af Snorres Brodersønner er dog Sturla Thordssøn, Olafs
Broder, den mest bekjendte som Sagamand. Han var født 1214 og
døde 1284. Han synes for en stor Deel at have modtaget sin Ung-
domsopdragelse i Snorres Huus, hos hvem han jævnlig opholdt sig;
og her maa man antage, at han ved Benyttels’e af Snorres Bogsam-
ling og af dennes og Styrmers Underviisning har erhvervet sig sine
historiske Kundskaber og sin Smag for Sagan. De vigtigste Træk af
Sturlas Liv ere forhen anførte ved at omtale ham blandt Skaldene1);
og ved den Leilighed have vi seet, hvad der gav Anledning til, at han
i 1263 kom til Morge, og at han kom i sYndest hos Kong Magnus
Haakonssøn (1263—1280). Denne Konge havde arvet sin Faders
Smag for den fædrenelandske Saga, og han søgte en Mand, der kunde
fortsætte Nækken af norske Kongesagaer ved at tilføie hans Faders.
I Sturla fandt han Manden. Herom lyder Sturlungasagas Udsagn
saaledes: ,,Lidt efter kom Sturla iden største Yndes«t hos Kongen
(Magnus), og Kongen benyttede ham meget ved sine Raadslagninger
1) Ovenfor S. 332 –-334.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
