Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga - 2. Islandske Sagaer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den historiske Saga. Jslandske Sagaer. 491
Sagaen meddeler baade i sin Begyndelse, hvor den handler om flere
norske Høvdinger, og senere i sine Beretninger om Kjartans og Bolles
Ophold i Kong Olaf Tryggvessøns Hird flere Oplysninger, der ere
af Vigtighed for Norges Historie Dens Enine er forøvrigt baade i
sig selv høist underholdende og derhos behandlet paa en Maade, der
vidner om Sammensætterens gode Smag og Skjønsomhed. Uagtet
Foredraget ikke udmerker sig ved den kjernefulde Korthed og Kraft, der
fremtræder i Njaals og Egils Sagaer, er det dog særdeles behageligt
ved sin Lethed og sin simple fortællende Tone, bag hvilken en vis
Kunst i Sammensætningen fremskimter1).
Eyrbyggjasaga behandler ogsaa Begivenheder fra Islands
Bebyggelsestid indtil henimod Midten af det 11te Aarhundrede. Den
begynder med vigtige Efterretninger fra Landnamstiden, hvilke ogsaa ·
ere oplysende for Norges Historie; senere er den beromte islandske ·
Hovding Snorre Gode (s1()31)Hovedpersonen i Fortællingen De
mange Spøgelsehistorier, som findes i denne Saga, have hos enkelte
Alderdomsforskere vakt Tvivl om dens Troverdighed; men dette er vist
uden Grund. Spøgelsehiftorierne ere en klar Afspeiling af Tidens
Overtro og for største Delen høist charakteristiske. De maa overhove-
det regnes blandt de allerinteressanteste Partier idenne Fortælling,
som ellers med Hensyn til Sammensætningens Orden staar noget til-
bage for de bedste islandske Sagaverker2).
Kristnisaga indeholder en udførlig Beretning om Christendom-
mens Indførelse paa Jsland samt de Foretagender, som i de nærmest
forudgaaende 20 Aar havde beredt denne vigtige Begivenhed Veien.
Den tilføier derpaa nogle korte Underretninger vedkommende Islands
almindelige, især geistlige Historie indtil Begyndelsen" af det 12te Aar-
hundrede. Den omfatter egentlig Tidsrummet fra 980 til 1120.
Sagaen synes at være optegnet allerede i det 12te Aarhundrede, og
det første Udkast til den tillægges med megen Sandsynlighed AreFrode.
1) [Udgiven med latinsk Oversættelse ved den arnamagnceanske Kommission.
Kbhavn 1826. 4. Overfat paa Dansk as N. M. Petersen i Hist. Fort. om Jsl.
Færd, 2det Bind (i anden Udg. i 3die Bind).]
2) [Udgiven af G. J. Thorkelin. Kbhavn 1787. 4. (med latinsk Oversættelse)
og af G. Vigsusson, Leipzig 1864. 8. Dansk Oversættelse i N. M. Petersen-3
Hist. Fort. om Jsl. Færd, 4de Bind (den nye Udgaves 3die Bind).] ·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
