- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 1. Nordmændenes Videnskabelighed og Literatur i Middelalderen /
503

(1866-1867) [MARC] [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 10. Den historiske Saga - 4. Sagaer vedkommende Udlandet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den historiske Saga. Sagaer om Danmark. 503

til den førstomtalte, men optager i sig meget Danmarks Historie ved-
kommende, som ligger Hovedemnet fjærnere1). —- Den tredie og aller-
udførligste er i mange væsentlige Ting forskjellig fra de to førnævnte.
Den behandler i Begyndelsen Gorm den gamles og Harald Gormssons
Historie vidtløftigen og kommer først i sit andet Afsnit til Jomsvikin-
gernes Historie Siden følger den i sine Beretninger omtrent samme
Orden som de to andre, men fortæller dog ikke sjælden paa en temme- .
lig afvigende Maade. Den slutter med en Deel Underretninger om
Sagaens Hovedpersoners Skjebne efter Slaget i Hjørungavaag2). —-
Alle disse tre Bearbeidelser af Jomsvikingasaga paaberaabe sig de
samme Kilder, nemlig Beretninger af visse navngivne islandske Skalde,
der vare tilstede i Slaget i Hjørungavaag og derfra bragte Fortællin-
gen om Slaget og om de Begivenheder, som dermed stode i Forbin-
delse, til sin Fædreneø. Der findes ogsaa med Hensyn til Fortæl-
lingens Tone og Gang i disse tre Bearbeidelser en vis Overeensstem-
melse, som synes at vidne om, at de, sine indbyrdes Afvigelser uagtet,
dog flyde af samme Kilde. De afgive nemlig tilsammen en Beretning,
som i flere Henseender danner et Modstykke til de Beretninger om Sla-
get i Hjørungavaag, som findes i Fagrstinna, i Heimskringla og i den
Olaf Tryggvessons Saga, som udgjør de tre første Dele af Forn—
manna svgur, hvilke Beretninger ere mindre omfattende, men stemme
bedre med hinanden indbyrdes, end med Jomsvikingasagaernes, og der-
hos i mange Stykker bære et større Præg af streng Sanddruhed
Jomsvikingasaga er tidlig formet til et selvstændigt Heelt, og i den
Skikkelse, hvori de omtalte særegne Bearbeidelser fremstille den, er
vistnok dette skeet paa Jsland. At bestemme Aldersforholdet mellem
de tre Bearbeidelser lader sig vanskelig gjøre; men alle ere de gamle
og neppe nogen af dem ført i Pennen senere end i Begyndelsen af det
13de Aarhundrede. Uagtet de aabenbar indeholde mange Overdrivel-
ser og temmelig vilkaarlige Udsmykkelser, og uagtet Chronologien i dem
er selvmodsigende og følgelik3 upaalidelig, saa ere de dog høist vigtige
for Historien, ligesom de derhos ere meget underholdende at læse.
Knytlingasaga er et Hovedverk for den danske Historie, som
den fremstiller fra Harald Gormssøns Negjeringstiltrædelse ved Midten
1)( lJ den trykke Udgave af Flatobogen i 1ste Bind.] 2) Formu. S. x1, 1——162.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:19 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/1/0515.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free