Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 11. Den romantiske Saga - 1. Æventyrsagaen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
520 Sagavidenskab og Sagaliteratur.
Leiligheder en overmenneskelig Kjæmpekraft. Han fældede en flyvende
Drage, og da han efter denne Daad fortalte sin Fader, at han havde
dræbt en Høing (et Slags Fisk), gav Faderen ham dette Tilnavn,
som han siden beholdt. Ketil blev fra den Tid af mere agtet baade
af sin Fader og af sine øvrige Omgivelser, og hans Anseelse voxte senere
ved Nygtet om de farlige Kampe, han paa øde Fiskersteder bestod med
Jøtner og andre Trolde samt med Finnerne· Skildringen af disse
Kampe og af de vanskelige Stillinger, i hvilke Ketil ofte kom under
dem og ellers paa sine Reiser, samt Fortællingen om et Spar Holm-
gange, han bestod mod Beilere til hans Datter, udgjør Sagaens
Hovedindhold. Den er indflettet med en Mængde Vers iFornyrdalag,
der læggesKetil og hans Modstandere iMunden, og som, deres
Simpelhed uagtet, dog synes temmelig gamle. Ikke det ringeste Spor
sindes til Indflydelse af Nidderromantiken. Tonen er simpel og usleben,
som man kan vente sig den i et Almueæventyr· —
I den nøieste Forbindelse med denne Saga staar Sagaen om
Grim Lodinkinn, en Søn af Ketil med en Jøtunkvinde. Den er
ganske i samme Tone som den foregaaende; den dreier sig om Grims
Kampe med Trolde, og om hvorledes han gjenfandt sin Brud Lopthøna,
der var bleven ham frarøvet og omskabt til en Troldkvinde, og befriede
hende fra Omskabningen ved at brænde hendes Troldeham i et Øieblik,
da hun var bleven løst -af den. "
Disse tvende Sagaer kunne ret godt antages at være sammensatte
allerede i Slutningen af det 11te Aarhundrede, om de end først en
lang Stund efter ere blevne skriftlig optegnede. De tilhøre udentvivl
det ældste Stadium, paa hvilket vi gjennem Sagaerne lære den norrøne
Nomantik at kjende. En Ketjl Høing nævnes blandt Islands Land-
namsmænd, hvilken skulde være en Dattersøn af den ældre namdalske
Hovding af samme Navn; Herseren Kveldulf iFirdafylke, Skallagrims
Fader, nævnes som stammende fra den ældre Ketil Høings Fasterz
flere islandske Slægter regnede endelig sin Æt til den samme Ketil og
hans Søn Grim. At en Æt stammede fra Hrafnista, som udmerkede
sig ved Vildhed, Kjæ1npestyrke og Styghed, men ogsaa ved Klogskab og «
Skaldegaver, maa ansees for at være historisk; og man tør ikke negte
Muligheden af, at en KetilHøing og en Grim Lodinkinn virkelig kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
