Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagavidenskab og Sagaliteratur - 11. Den romantiske Saga - 1. Æventyrsagaen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
» Fventyrsagaen. 523
Forhold til den norske Fylkeskonge Vikar. Denne Fortælling støtter
sig til et gammelt Digt, som har været lagt Starkad selv i Munden,
og af hvilket en stor Deel Vers anføres. Den hviler aabenbare paa
en historisk Grund og bærer i alle Henseender den mythist-heroiske
Sagas Præg, ligesaa uforvansket som de fleste andre Fortællinger af
samme Klasse. Baandet mellem den og den øvrige Saga er saa løst,
at man har ondt for at begribe, hvorfor den egentlig er indskudt.
Det sidste Stykke af Sagaen handler om en vis Ref, en Søn af
Nenner paa Nenneso ved Rogaland, som ved klogt anbragte Gaver
erhvervede sig Rigdom og Anseelse og derfor blev benævnt Gave-Nef
(stafa—Retr). Det er ligesom det første Stykke et ganske godt fortalt
Æventyr, der ogsaa ganske løst er knyttet til de tvende forudgaaende
Stykker. Ligesom Fortællingen om Starkad fremstiller et ældgammelt
Sagn, saaledes bære ogsaa de to andre Fortællinger Præget af en
temmelig høi Ælde og kunne maaskee hver for sig henføres til den
norrøne Nomantiks tidligere Udviklingsstadium. Men Sagaen i dens
Heelhed, saaledes som nu de tre Fortællinger findes sammenstobte i den,
maa upaatvivlelig henfores til en senere Periode. Neppe er den dog
yngre end fra Begyndelsen af det 13de Aarhundrede.
Sagaen om Herraud og Bose er fra først til sidst en
Sammensætning af de mest reventyrlige Tildragelser. Den er paa mange
Steder saa letfærdig og uanstændig, at man i Udgaverne af den har
fundet sig befoiet til at udelade store Stykker. Den sætter sig i et
Slags Forbindelse med Sagnene om Nagnar Lodbrok, idet dens ene
Helt, Herraud, gjøres til samme Person som den Herr-and, hvem hine
Sagn fremstille som Fader til Thora Borgarhjort, Ragnars første
Hustru. Forresten er der ikke Spor til noget historisk Grundlag i den.
Thorstein Viftngssons Saga opstiller som sine Helte et
spar upaatojotctig historiske Navne, nemlig Thorstcin Vikingssøn, Fader
til den beromteFridthjof den frøkne, og Bele, Konge i Sogn; men den
er alligevel et reent Æventyr. Begivenhederne foregaa snart i Morge,
snart iJndialand, snart i Valland og snart iGardarikez Personsnavnene
ere snart norske, snart udenlandstez det Hele er en Væv af Urimeligheder,
der ikke tillader den ringeste Tanke om historisk Sandhed. Nogen
væsentlig Indflydelse af Nidderromantiken er imidlertid ikke merkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
