Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De lærde Videnskaber og deres Literatur - 15. Geographien - 16. Mathematiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Geographien· Mathematiken. 557
større Reiser ved Aar -1378. Han døde Aar 1415. Af hans Veisk-
beskrivelse er nu kun ubetydelige Excerpter tilbage 1).
I Landkarttegniniz synes Middelalderens Nordmænd ikke synderlig
at have prøvet sig. Eii Fremstilling iGrundtegning af Jerusalem
sindes i den spergamentsbog sra Begyndelsen af det 14de Aarhundrede,
i hvilken ovenomtalte Beskrivelse af det hellige Land indeholdes-2); og
et andet Pergamentshaandskrift viser et Slags Planisphærium, paa
hvilket dog ikke Landene ere afridsede, men blot deres Navne anførte
paa behørige Steder, overeensstemmende med de Forestillinger om deres
indbyrdes Beliggenhed, som ellers ide geographiske Skrifter udtale sig3).
Andre norske eller islandske Tegninger fra Middelalderen, der kunne
henregnes til Landkart, ere ikke hidtil bekjendte.
16.
Mathematiken.
Hvorvidt Nordmaendenes mathematiske Kundskaber i Hedendommen
have strakt sig, er os ubekjendt. Neppe have de gaaet videre end til
det Allernødtørftigste, til den simpleste Regnekunst. Et Talsystem havde
de, hvilket synes at have været en underlig Blanding as Ti- og Tolv-
talsystemet, idet de baade tællede med Tiere (tigr, Fli. tigjr) og
med Tylfter (tylkt, Flt tylfti1-). Vi kjende det ikke uden fra de chri-
steligeTider, og da er det muligen allerede paavirket af udenlandsk Vi-
denskabeligheds Indflydelse-.- I den os bekjendte Brug regnedes almin-
deligst 12 Tiere paa et Hundrede, som altsaa blev 120, sjceldnere deri-
mod 1() Tierez den første Tællingsmaade benævntes tala tdlkr086, den s
anden tala tjene-C Om Nordmændene under Hedendommen have benyt-
tet Taltegn og i saa Fald, hvorledes disse have været beskafne, vides
aldeles ikke. MedChristendommen og de latinske Skrifttegn fik Mord-
mændene ogsaa de latiuske eller romerske Taltegn, udtrykte ved visse
Bogstaver afAlfabetet· DeGeistlige bleve under sine Studier i Udlandet
1) Oplysninger derom findes i Gronlands historiske Mindesmaerker 1ste Bind
S.110——128. 2) See Werlauffs Symbolæ, hvor en Afbildning findes. 3) Wer-
lauffs symbolee p. 6—7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
