- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
15

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Norges Rige - 4. Norges oprindelige Dele

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Norges oprindelige Dele. 15

29. Gudbrandsdalin 30. Eystridalin Dette sidste Landskab har
dog rimeligviis ved den Tid, da Rorges Rige ftiftedes, havt en tynd
Befolkning og vidt spredte Bygdelag, der endnu ikke havde forenet sig
til noget egentligt mindre Stats- eller Fylkessamfund

Ethvert af disse Fylker og Landskaber udgjorde da en Stat eller
rettere et Statsforvund af flere Hereder. Ved den Tid, da
Norge blev forenet til et Rige, bestod dog Fylkesforfatningen
langtfra ikke i dem alle i sin fuldkomne Reenhed. Den havde allerede
undergaaet i nogle større, i andre mindre Afændringer; men ligefuldt
dannede den overalt Samfundsordenens Grundlag.

J nogle Egne havde flere Fylker sluttet sig sammen til et Fylkes-
forbund. Dette var udentvivl Tilfælde med de 8 Fylker, som udgjorde
Throndhjem, med enkelte Fplker i det vestlige Norge og med de tre
oplandske (19—21). Et saadant Forbund gjorde imidlertid intet væ-
sentligt Skaar i hvert enkelt dertil hørende Fylkes selvstændige Forfatning

Paa flere Steder havde, som tidligere omtalt, Kongedommet ind-
trængt sig som en.Statsmagt ved Siden af den oprindelige Fylkesor-
den, for hvilken det i Grunden var fremmed. Heller ikke her led
dog den oprindelige Fylkesforfatnitig derved nogen stor Afændring.

Endelig var hist ·og her, helst i den shdostlige Deel af Landet,
virkelige Riger (rikj) oprettede, hvis Grændser ikke altid faldt sammen
med Fylkesgrændserne, idet eet Rige snart omfattede flere Fylker, snart kun
omfattede en Deel af et Fylke Her var naturligviis Adgang aabnet for
større Afændringer, og saadanne indtraadte vistnok ogsaa paa sine Steder,
dog uden at kunne tilintetgjøre Samfundsordenens oprindelige væsentlige
Præg. Hvert Fhlke eller hvert selvstændigt Landskab, om det end ikke bar
Fylkesnavn, udgjorde nemlig desuagtet, med Hensyn til indre Landssthrelse
og Retspleie»et særskilt Statssamfund, medens Riget kun angav
· Grændsen for en Konges Overhoihed eller for hans Omraade, naar

det gjaldt ydre, især krigerske Forhold. ·
- Saaledes vare iVirkeligheden hine 29 eller 30 Smaastater endmi
til ved Midten af det 9de Aarhundrede, og ved deres Forening under
eet Kongedomme var det, at Rorge som Stat eller Rige dannedes.
Ved Jndbegrebet as dem fæstede sig Navnet Noivegr eller Noregr,
oprindelig Noresrvegr eller Nokzrvegits d. e. det nordlige Landstrøg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free