Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Kongedømmet - 14. Kongens Hird
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»-
90 Andet Afsnit. Kongcdommct.
havde vundet Hevd for nogen vis Klasse 1). Herrenavnet blev desuden
i Tiltale sjælden eller aldrig brugt uden til Rigets øverste Høvdinger,
som Konge, Biskop, Hertug eller Jarl, altsaa til dem, der regnedes
·for Tignarmænd, men straktes sjælden eller aldrig længere ned.
Idet Magnus nu meddeelte disse to Hædersnavne i Forening som et
Udmerkelsestegn til den første Klasse af Hirden, synes Hensigten der-
med ogsaa kun at have været den, at stille den norske Konges nærmeste
Omgivelser, især i Udlændingens Øine, paa samme Trin af Anseelse,
som Nidderne i alle vesteuropæiske Lande dengang indtoge, skjønt Rid-
derverdigheden der i Grunden var noget ganske andet, end hvad den
nogensinde blev i Norge Det nye Navn medførte i Norge, saavidt
skjønnes, ingen andre Rettigheder, og satte ikke dem, hvem det meddeel-
tes, i noget andet Forhold til Kongedomme og Folk, end som Hird-
skraaen tidligere for Skutilsvendene’ fastsatte.
Og dette var ikke alene Tilfælde under Magnus selv, men ogsaa
under bans Sønner Af Kong Haakon Magnussons Netterbod af
1308 er det nemlig klart, at den «Hirdindretning, som Hirdskraaen med-
·deler, i Hovedsagen endnu har været gjældende, og at den nævnte
Lov har været anseet som Rettesnoren i alt, hvad Hirdvæsenet vedkom.
De ældre Hirdembeder forudsættes som fremdeles tilværende; idet-
mindste nævnes udtrvkkelig Kantsler, Merkesmand og Drotsete,
samt desuden en Fehirde eller Skatmester som Besorger af Ind-
tægter og Udgifter. Nidderne omtales som skyldige til skifteviis
at gjøre daglig fast Tjeneste (ha1da st6öu) hos Kongen, ganske som
Skutilsvendene i Hirdskraaen; og det Udtryk, som bruges om Rid-
dernes Udnævnelse: at gjøres (eller gjøre sig) til Nidder med
(ved) Kongens Haand« (gerast riddari med konungs hendi), Vil
rimeligviis intet andet sige end gaaKongen tilhaande, gjøre sig til
hans shaandgangne Mand og hentyder saaledes neppe paa nogen
Forandring af, hvad tidligere var Brug ved Hirdmændenes Haand-
gang eller Skutilsvendenes Udnævnelse. Hirdmænd, Gjester og
l) J Kongespeilet siges saaledes om de egentlige Hirdmænd: »Disfe Mænd
bør med Rette kaldes Herrer (herrar) af alle dem, sont bære ringere Navne, end
de selv;« og senere sættes hirkjmsnn og riddarar som eenstydende. Kgsp. S-
63, 64.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
