Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Herserne eller Lendermaendene og Kongens og Rigets Raad - 16. Herserne under Fylkesforfatningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 Tredie Afsnit. Lendermoendene og Rigsraadet.
var indført, der vedblev Herserverdigheden, skjønt i Navnet ringere end
hine, skjønt aldrig som de nogen tign, dog i Egenskab af Magt i
Staten at være dem sideordnet snarere end underordnet.
Herseren (hersik) var i hiint Tidsrum, baade i verdslig og
prestelig Henseende, arvelig Høvding,for sit Hereds Bøn-
der. Han var deres Anfører, naar de· til Landets Vern reiste sig i
Masse. Han var Netspleiens Forstander og havde som saadan med
Bøndernes Tilhjælp at opretholde den indre Rolighed og paasee, at
Retten havde sin lovlige Gang. Han var endelig Heredets Prest eller
Gode (gooi) og Forstander for Heredets almindelige Hof eller Tempel
og for de der holdte Offringer.
I sidstncrvnte Egenskab synes Herseren at have havt Brugen af
det Templet tilliggende Iordegods og desuden undertiden at have op-
baaret en Tempelskat, den saakaldte Hoftold (h0ft0111k), af Hereds-
bønderne til Templets og Offringernes Opretholdeslse. Dette var imid-
lertid meer at ansee som en privat end som en offentlig Indtægt Thi
oftest var’ udentvivl Templet i Grunden en Familieeiendom, der fra
Arilds Tid, fra Landets første Besættelse og Bebyggelse af Nordmænd
havde fulgt Herserætten·
Det var forresten af Vigtighed for Herseren at have store Land-
eiendomme og at holde disse, saavidt muligt, samlede i Ætten· Hans
Stilling i Heredet tillod ham ikke i Almindelighed at være jævnt ude
paa Vikingetog, og dog maatte han holde et gjestfrit Hus og et stort
Tvende. Ogsaa han omgav sig med en Skare af vaabenøvede Huus-
karle, om end disse egentligen ikke vare ham haandgangne og heller
ikke nævntes Hird.
I sit Forhold til Fylkeskongedømmet, i de Fylker, hvor dette
fandtes, var Herseren fuldkommen selvstændig Han var ikke Folkes-
kongens haandgangne eller edsvorne Mand og var ikke skyldig til
Krigstjeneste paa hans Opbud, med mindre det gjalthvlkets
Forsvar1). Han betalte heller ikke Kongen nogen Skak. Hans
Verdighed meddeeltes ham ikke af Kongen; han indtog den ene ifølge
Arveret, uden at nogen kongelig Stadfæstelse udkrævedes. Hans
l) See ovenf. S. 22.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
