Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Herserne eller Lendermaendene og Kongens og Rigets Raad - 19. Kongens og Rigets Raad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 Tredie Afsnit. Lendermcendene og Rigsraadet.
Konge, — en Stilling, som forbød ham uafbrudt at opholde sig i det
ene af dem.
At Kongen under sit Ophold udenfor Norge skulde omgive sig
med et norsk Raad og med dettes Bistand fra Sverige af udfær-
dige Regjeringsbestemmelser vedkommende Norge, var noget, der iGrun-
den stred mod Overeenskomsten mellem Nigerne, og hvori Nordmændene
endnu ikke synes at have kunnet finde sig. Endnu mindre taaltes det
naturligviis, at han paa egen Haand, eller med Raad af uden-
landske Naadgivere, fra et fremmed Land skulde udstede sine
Negjeringsbestemmelser. Skede dette end undertiden, saa var det dog
ganske vist en sjælden Undtagelse fra Negelen,·fremkaldt ved overordent-
lige Omstændigheder eller derved, at Kongen opholdt sig ganske nær
Norges Grændse, f. Er. i Ljodhuus eller Vardberg, hvorfra han med
Lethed kunde indhente sit norske Raads— Mening eller omgive sig for
en kort Tid med idetmindste nogle af dets Medlemmer. Men paa den
anden Side at benytteKongens Segl i Norge under- hans Fravær,
hvilket næsten blev en Nødvendighed, hvis Landsstyrelsen skulde have
sin stadige Gang, —- var ogsaa en farlig Sag, naar den, der havde
Seglet i Forvar, hvilket iNegelen var Kantsleren, ikke stod under
Opsyn af og var ansvarlig for en Statsmagt, som stadig befandt sig i
·Norge og kunde ansees for Rationalitetens Nepræsentant. · Alt dette
maatte opfordre Rigets Raad til fremdeles at holde paaden Myn-
dighed, det engang havde faaet i Hænde.
I det første Aars Tid efter Nigsformandens Fratrædelse synes
Kantsleren at have staaet iSpidsen for Norges Styrelse iden
unge Ksonges Navn, skjønt denne betragtedes som selvstyrende. Men
da den hidtilværende Kantsler, Spaal Baardssøn, i 1333 blev valgt
til Erkebiskop, saa synes hans Embede igjen i flere Aar at have staaet
ubesat og Negjeringen at have været ført af den unge Konge og
Rigsraadet, uden-at nogen enkelt Mand eller noget mindre Sty-
relsesraad var fast beskikket for Tilfælde af Kongens ·Fraværelsei
Sverige.
Denne Sagernes Stilling kunde vel synes gunstig for Nigsraa-
det til at hevde sin Anseelse og Selvstændighed; men i Virkeligheden
har den frembragt Forvirring i Landsstyrelsen og jMisnoie hos Folket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
