Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken i Statsmyndighedernes Udøvelse - 26. Landsstyrelsen i Forhold til Udlandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 Femte Afsnit. De norske Statsmagters Samvirken.
fandt sig hyppigen iNorge, og Haakons Sendemænd gjennemsore næsten
hele Europa.
En Deel af disse Forbindelser vedligeholdtes ogsaa under Haakons
nærmeste Efterfølgere. Saaledes fandt under Sønnesønnen Kong Erik
Magnusson Cved 1295) vigtige Underhandlinger Sted med Frank-
rige. Med Rusland underhandledes jævnligen angaaende Forholdene
iFinmarken, hvor de russiske Fyrsters Undersaatter gik ind paa det norfke
Kongedommes Rettigheder. Under Kong Magnus Erikssoii (1326)
fastsattes endelig Grændsen i disse Egne mellem Norge og Rusland.
Endelig maa fremfor alt merkes Norges Forbindelser med den
romerske Kirkes Hoved, med Paven. Disse Forbindelser vare i det
første· halvandet hundrede Aar efter Christendommens Indførelse ikke
særdeles livlige. Men livligere og af ulige større Betydning bleve
de, efter at fra Midten af det tolvte Aarhundrede den norske Kirke
havde faaet en fastere Indretning Icevnligen kom nu pavelige Legater
og ringere Sendebud til Morge, og endnu hyppigere fore Sendemænd
fra de norske Konger til Rom, eller hvor ellers den pavelige Kurie
havde sit Sæde. Ordningen. as kirkelige Forholde var vel især Gjen-
standen for disse Sendefærder. Men mangeii Gang angik de dog ogsaa
reent verdslige Anliggender f. Er. Underhandlinger og Overeenskomster
mellem Kongen og indenlandske Høvdinger eller udenlandske Fyrster, da
Pavens Mægling og Stadfæstelse i slige Tilfælde ansaaes for at have
stor Vegt og afgive den største Betryggelse. Den nemlig, der brød
en af Paven stadfæstet spagt, maatte frygte hans Ban. Med Paven
· tiltog sig desuden den norske Geistlighed eller dens Hoveder, Vist-op-
perne og Erkebiskoppen, Ret til at drive særegne Underhandlinger paa
Kirkens Vegne. Vel stode de norste Konger i Negelen fast paa, at
Saadant ikke maatte skee uden deres Vidende, og uden at de havde
Kjendskab til Underhandlingernes Emne. Men Kontrollen var i denne
Henseende ikke let. Nidaros’s Erkebiskop skulde, som vi have seet, per-
sonligenmodtage sit spallium af Paven; og hvad der ved denne Leilighed
afhandledes og afgjordes mellem dem, dermed var det umuligt for Kongen
at have strengt Jndseende.
I tidligere Dage havde de Sendemænd, ved hvilke den norske
Konge drev sine Forhandlinger med Udlandet, intet Skriftligt at holde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
