- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
262

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Afsnit. Islands Statsforfatning - 31. Goderne og Thingindretningen paa Island

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

262 Sjette Afsnit. Jslands Statsforfatning.

komne Ordning gaaet af Brug. Hvorledes Fjerdingsthinget har været
indrettet, vides ikke. ·

Det almindelige Thing for det hele Land var Althinget (Al—
hingj). Det holdtes, som ovensor sagt, een Gang om Aaret paa Thin«g-
voldene (Pjngvelljr) ved Øraraa i Øens sydlige Fjerding Det
begyndte paa Thorsdagen, naar ti Uger vare ledne af Sommeren d. e.
mellem 18de og 23de Juni, og varede i fjorten Dage 1).

Til Althinget vare alle de 5t«l Goder skyldige at møde De skulde
være komne paa Thingvoldene Thorsdag Aften, før Solen var af
Volden, under Straf af Godordets Fortabelse. Havde en Gode lov-
ligt Forsald, da tilkom det hans Samthingsgoder at afgjøre, hvilken
Mand af hans Tredjing der skulde fare med Godordet i hans Sted2).
Med hver Gode skulde altid indsinde sig en Deel af hans Thingmænd,
og han havde Ret til paa Vaarthinget at kræve hver niende af dem
til at følge sig. Hvilke disse skulde være, afgjordes da ved Overeens-
komst mellem dem indbyrdes eller ved Lodkastning Forresten kunde
saamange fare, som selv vilde3).

Alle Bønder, som vare komne paa Althinget den første Thors-
dags Aften, vare rette Thingsøgende (k)inghey«19ndr), og dem til-
kom en Neisegodtgjorelse af de hjemmesiddendeBønder, hvilke de repræ-
senterede. Denne Godtgjørelse nævntes Thingfarekjøb (j)jngkarar—
kaup). Ogsaa de, som mødte senere, dog inden den første Søn-
dag i Thinget, ansaaes som Thingsøgende; de vare som saadanne fri
for at erlægge Thingfarekjøh, men modtoge heller intet. De Thing-
søgende maatte ikke igjen forlade Thinget før dettes rette Opløsning
(I)inglausn) 4).

Hver Gode skulde paa Thingvolden have en Bod, stor nok til at
huse alle hans Thingmænd« som ret søgte Thinget, hvis disse ønskede
det. Sedvanligt var det imidlertid, at de anseeligere Bønder havde sine
egne Thingboder for sig og Følge af Venner, Børn, Kvinder eller
Tjenestefolk; thi Mange indfandt sig paa Althinget kun sor Lysts Skyld.
Den Gode, som helligede Althinget, nævntes Allsherjarg ode. Denne

1) Grg.23.S.43.116S. 209. Bestemmelsen om, at Althingetskuldebegynde
ved den 10de Sommeruges Udgang, blev vedtagen i Aaret 999; før begyndte det
en Uge tidligere. Jslendingab. Kap. 7. 2) Grg. 23. 3) Grg. 59 S.
107. 4) Grg. 23. ·

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free