- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
264

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Afsnit. Islands Statsforfatning - 31. Goderne og Thingindretningen paa Island

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

264 Sjette Afsnit. Jslands Statsforfatning.

udenfor disse Tider kunde Lovsigemanden sammenkalde den; ligeledes
— skulde den samles, naar Fleerheden af Thingmændene1) i en eller anden
Anledning fordrede det. Naar det gjaldt mindre vigtige Sager, kunde
Beslutning fattes i Lagretten, om end ikke alle Medlemmer vare tilstede;
dog maatte der idetmindste være fire Tylvter Hvis da nogle afsplad-
serne paa Midtpallen vare ledige, kunde Lovsigemanden besætte dem fra
lde øvrige Bænke. Ingen maatte tage Sæde i Lagretten uden dens
Medlemmer· Thingalmuen sad udenom den. Kun den maatte reise
sig, som havde Noget i eller for Lagretten at foredrage2).
Lovsigemanden tldgskzguniaksrj var iden istandske Skal Lovens
Nepræsentant, uden dog at besidde hverken lovgivende eller dømmende
Myndighed. Han valgtes af Lagretten den første Fredag i Althin-
get, førend de Netssager, som paa Thinget skulde foretages, bleve lyste
fra Lovbjerget. Kunde Valget ikke blive eenstemmigt, saa afgjordes ved
Lodkastning, hvilken Fjerding skulde vælge, og Lagrettesmeendene af denne
Fjerding kunde da vælge enten af sin egen Fjerding eller af en anden.
Her gjaldt Stemmefleerhed Vare Stemmerne lige deelte, da gjorde
den Biskop Udslaget, under hvis Biskopsdomme Fjerdingen hørte. En
Lagrettesmand forkyndte derpaa Valget i Lngretten, og alle Medlemmer
skulde da give sit Samtykke. Lovsigemanden gik derpaa, ledsaget af
Lagretten, til Lovbjerget og indtog her det for ham bestemte Sæde·
Valget gjaldt for tre Aar; men den Afgaaende kunde vælges paany,
hvis han selv ei havde noget derimod. Ved et saadant fornyet Valg
raadede Stemmefleerheden i Lagretten Han kunde ved Uretviished og-
Forsømmelixzhed forbryde sit Embedi-, og da indtraadte et nyt Valg.
Lovsigemanden var skyldig ,,at sige Mænd Lov « (at segja ldg
mdnmim). Det paaan ham derfor nøie at kjende alle Lovbestemmelser,
og han var før Lovens skriftlige Optegnelse at betragte som den levende
Lovbog for Folket. · Han skulde undervise dem, som henvendte sig til
ham med Lovspørgsmaal, ikke alene paa Althinget, men ogsaa i sit Hjem,
dog uden at være skyldig til forøvrigt at give noget Raad iNetssager,
— og han skulde opsige Loven (segja ldg upp), eller, efter at den var

s) ,,Mciri lutr manna.«t Det kan dog være tvivlsomt, om ikke hermed menes
Fleerheden af Lagret·tesmaendene. Saaledes forstaar Dahlmatm (Gesch.
Dännemarks 11, 190.) Stedet i Graagaas. 2) Grg. 117. S. 211—217.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free