- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
342

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 47. Salg og Kjøb

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

342 Syvende Afsnit. Den private Ret.

Indskrænkninger. Bestemmelserne herom ere ikke ganske de samme i de
os levnede Love. »

Frostathingsloven byderi denne Henseende følgende: Vilde
En sælge sin Odel, da havde han til Thinge, inden det Fylke, hvor
Jorden laa, at frembyde den til sine Bauggildesmænd som Odelsberet-
tigede. Alle disse havde Bud paa den eller Forkjobsret til den, —-
dog den nærmest, der var nærmest i Odelsret. Sælgeren kunde for-
dre faa høi Betaling, som han turde sverge, at en ikke Odelsberettiget
havde budet ham. Betalingen skulde udredes inden een Maaned; i
modsat Fald maatte Kjøberen løse sig fra Kjøbet ved at betale det
saakaldte Kjøbrov (kauprok, Kjøbbrud), en Øre for hvert ti Ørers
Kjøb. Mand skulde ikke byde Jord til Kvinde, eller ·omvendt, men
Kvinde skulde byde Kvinde, naar begge vare odelsberettigede. Vilde
paa saadant Bud ingen af de Odelsberettigede kjøbe Jorden, da kunde
Eieren sælge den til hvemsomhelst. Vilde den odelsbaarne Kjøber atter
sælge Jorden, da havde den forrige Odelsmand Forkjøbsret. Kjøbte
nogen ubuden Odelsjord, da skulde han byde den, paa samme Maade
som Odelsmanden skulde have gjort, og hvis de Odelsberettigede da
ikke løfte den inden fastsat Stevne, var han lovlig Besidder. Kongen
var udenfor denne Indskrænkning Han var ei skyldig at byde Jord,
og Ingen at byde ham. Skjødede Kongen til Nogen den Jord, der
var hans lovlige Eiendom, da kunde Modtageren igjen med fuld Kraft
sælge Jorden ubuden, hvo der end havde eiet den før Kongen1).
» Gulathingsloven paalægger den, der vil sælge sin Odelsjord,
at fare til Thinget om Høsten og byde den til sine Odelsmedberettigede
(66alsnauta.r) for den Priis, som en Ubeslægtet vil give for den, og
som baade Sælger og Kjøber i Tvivlstilfælde ville forsikkre Sandhe-
den af med Ed. Af Odelsmændene var SælgerensSøn Kjøbet nær-
mest. Erklcerede nogen af Odelsmaendene sig for Kjøber til den for-
. langte Priis, da havde han at indfinde sig med Betalingen Thorsdag
i Paaskeugenz hvis han ikke indfandt sig, kunde Jorden sælges til den
Ubeslægtede. Kjøbte Nogen ubuden Odelsjord, da kunde Odelsmanden
rygge Kjøbet inden tolv Maaneder, hvis han var i Fylket, eller i an-

1) LEFT x11, 4. 5. NgL. 1, 237.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free