Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 48. Leie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Leie. 347
(leiga), naar undtages den for Landbovæsenet saa vigtige Landslesie
(1andsleiga). Om denne og om det retlige Forhold mellem Lands-
dro tten (landsdr6ttjnn) og Leilcending (lejglendjngr, lejguljöj, latui-
,büj) handle baade det ældre og det nyere Tidsrums Love udforlig og
i Hovedsagen nogenlunde overeensstemmende
Som almindelig Negel· for Landsleies Afslutning opstiller Fro-
stathingsloven den, at man med Bidner skal Land leie og betale
Leien, samt at Beboelse af Jorden (x-ibüö jarzar) hjemler Leietagningen
(tekja), og at Leiens Udredelse hjemler Leieren Afgrode og Dyrkning
(166 ok allan averka)·1). Denne Negel maa ogsaa antages at have
gjældet i Gulathingsloven, skjønt- den ikke der særskilt opstilles, og
udentvivl over det hele Land.
Begge de nævnte Love, og Gulathingsloven bestemtest, fremstille
Leie paa Aaret som den almindelige. Et’ Aars Brug af Jorden
nævnes i Frostathingsloven drd d. e. sploining, af arokz Plog;·og
Overeenskomsten herom nævnes aroarmeili2). Dette Aars Brug reg-
nedes fra Faredag til Faredag. Den tidligste Faredag (fardagr
hjkm kyrsti) sættes i Frostathingsloven til næste Sognedag efter
Trettendedag Juul lefter Helligtrekonger), men i Gulathingsloven
til ni Dage efter Sommerens Begyndelse (niu nætr ei smaa-) d. e.
omkring Midten af April. Fraflytningen var imidlertid ikke aldeles
strengt bunden til en vis Dag. Efter Frostathingsloven nød den
ældre Leier halvt Huus indtil en Maaned, efter at han havde taget
sig ny Jord til Leie, dog ikke længer end til Sommermaal d. e. Mid-
ten af April. I Gulathingsloven er Fristen for den Fraflyttende
kortere. Han skulde nemlig ——— heder det her —— nyde det halve Huus
de næste ni Dage efter Faredag, og var han da endnu hindret fra at
flytte, da havde han Røst eller Sæl (Seterhuus) til Brug endnu i ni
Dage, samt i al denne Tid Vand, Ved og Græsning. Frostathings-
loven fastsætter, at Opsigelse af Jordleie skulde skee før Julenat
lNatten til Juledag); dog er det ikke klart, om dette gjælder Landsleie
iAlmindelighed, eller kun den, som var sluttet paa sæt-lige Vilkaar.
G ula things lo v en nævner ingen Opsigelsestid. Maaskee har endnu den
1) ÆFL. x111, 1. NgL. 1, 240. 2) ÆFL. x1, 15. x111, 3. x1v, 2.
NgL. 1, 233. 241. 249.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
