Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 50. Forbrydelse og Straf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372 ’ Syvende Afsnit. sDen private Ret.
ogsaa tilfaldt Kongen 1). Boder under Christenretten tilfaldt i alle
Ubode- og Fredløshedsfager halvt Kongen og halvt Biskoppenz i min-
dre Sager Biskoppen alene2). Alle Voldshandliiiger, øvede paa en
Tid eller paa-et Sted, som medførte særdeles Fredhellighed, nemlig i
Ledingsfærd med Kongen, paa Thing eller Stevne for Lagmanden eller
paa Femterstevne, i Gilder eller Bryllupper, under Iulefreden, iSilde-
siske, fra Skjærthorsdag og Paaskeugen til Ende, eller endelig i Ens
Hjem, — alle disse bødedes med dobbelt Bod til den Skadelidte og
Fredloshedsbod til Kongen3).
I Fredloshedssager skulde efter den gamle Lov den Skyldige
egentlig have forbrudt alt sit Gods undtagen Odelsjord, saaledes at
naar de private Boder af det forbrudte Gods vare udredede, det Øvrige
tilfaldt Kongen. Dette forandredes dog tidlig derhen, at Kongen i
saadanne Sager ikke skulde tage større Bod end 40 Mark Lovore (6
Alen paa Øren), hvilken altsaa blev den faste offentlige Fredløsheds-
bod. I denne foretog allerede Kong Haakon Haakonsson en Nedsæt-
telse, saaledes at den skulde udredes med 13 Mark og 8 Ørtugeri ·
gangbar norsk Mynt, hvilket, iNavnet idetmindste, kun var en Tredie-
deel af det ældre Beløb. Kong Magnus Haakonsson gik endnu videre,
idet han yderligere nedsatte den til 10 Mark 4). Men· dette sidste
, maa dog dog kun have gjældet for visse enkelte Tilfælde, eller og strax
efter Magnuss Død igjen være blevet forandret til det Gamle;
thi i Negeleri er i den nye Lovbog Fredloshedsboden 13 Mark 8
Ørtuger.
Allerede fra ældre Tid var det vedtaget, at før Ubodemandens
eller den Fredloses Gods optoges, skulde deraf al hans beviislige Gjæld
betales. Hertil· kom endnu ved den nye Lovgivning den Bestemmelse,
at hvor Ubodemanden eller den-Fredløse havde uforsorgede umyndige
Børn, der skulde af hans Gods, før det optoges, udlægges fuld For-
sørgelf«e (f0rla.gseyrj1s·) for hvert Barn, indtil det kom til den Alder, at
det selv kunde fortjene sig Foden. Var det forbrudte Gods, efter saa-
dant Fradrag, ikke tilstrækkeligt til at dække baade den private Bod
l) NLl. 1, 5. NgL. 11, 16 f. jofr· NV1. 1, 4. NgL. 11, 190. 2) N. Gu-
»1athings Chrr· 3. o. 10. o. fl. St. NgL. n, 307 ff. s) Nei. 1v, 18. NgL.
ll, 63 f. 4) NL1. 1v, 2. x, 1. 2. NgL. 11, 49. 175. 176.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
