Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 51. Forbrydelse mod Person
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374 Syvende Afsnit. Den private Ret-
Drabsmanden strax skulde vedgaa eller lyse sit Vert. Vare ingen
Øievidnertilstede, skulde han lyse det paa den Drabsstedet nærmest lige
gende Gaard, idet han nævnte sit Navn og sit —Hjem. Men var der
paa Gaarden Merbeslaegtede eller-Nærbesvogrede (bauggildismeun,
nefgjldism61111, nesrmxigay af den Drcebte, kunde Drabsmanden fare
denne Gaard forbi og ligeledes den næste, hvis det Samme der var
Tilfælde; paa den tredie Gaard derimod maatte han under enhver Om-
stændighed lyse sin Gjerning, ellers var han Morder (morvjngi). Havde
han rigtig lyst Drabet og tillige i Vidners Nærvær budt og stillet
Sikkerhed for Mandebod og Thegngilde, saa havde han derved helliget
sig. Overgik Fredloshedsdom ham, forinden saadant Tilbud fra hans
Side fremkom, da synes han at have maattet kjøbe sin Landsfred af
Kongen særskilt ved det saakaldte Fredkjvv (kkjdkaup, skcsgakkaup),
hvis Størrelse Kongen selv kunde bestemme1).
Var den, der øvede Drabet, en Kvinde, da kunde efter Fro-
stathingsloven den Drcebtes Frænder aflive hende, om hun ikke inden
en vis Tid —- fem Dage om Sommeren, en halv Maaned om Vin-
teren — havde givet sig paa Færd ud af Landet. Efter Gulnthings-
loven skulde hendes Frænder føre hende af Landet inden fem Dage
eller og bøde sireti Mark til Kongen2).
Var Drabsmanden umyndig (under 15 Aar) eller vanvittig, skulde
han fare af Landet, men beholde sit Gods 3)
Drcebte Nogen sin Fader, Søn eller Broder, eller lige nær be-
slægtede Kvinder, da skulde han fare fredløs og aldrig igjen komme i
Landet 4).
Draebte En siti egen Træl, da var han, som før sagt, sagløs,
naar han kun lyste Drabet samme Dag. Men gjorde han ikke dette,
var han Morder. Dræbte En anden Mands Træl, skulde han bøde
til dennes Herre saameget som Trælen nøgen vurderedes, men Intet til
Kongen 5).
Dette var Hovedbestemmelserne med Hensyn til Drab i det æl-
dre Lovgivningstidsrum. Ved den nyere Lovgivning blev dette
1) LEGL. 156. ÆFL. 1v, 7· NgL· 1, 61 f. 159 f. 2) ÆGL» 159.
ÆFL. 1v, 33. NgL. 1, 62· 168. s) LEGL. 159. LEFL 1v, 34. NgL. 1,
62. 168. 4) ÆGL. 164. ÆFL. 1v, 31. NgL· 1, 64. 167 f. s; ÆGL.
182. ÆFL. 1v, 56. v, 20. NgL. 1, 66 f. 174. 181.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
