- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:1. Norges Stats- og Retsforfatning i Middelalderen /
397

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Den private Ret - 55. Retssagers Forfølgelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Reissagers Forfølgelse. 397

Grebes Drabsmanden paa frisk Gjerning og ikke havde Noget at
sige til sit Forsvar og heller ikke formaaede at stille Sikkerhed sor Bø-
der, kunde den Dræbtes Frænder tage ham i Forvaring eller overle-
vere ham til Kongens Aarmand, hvilken i saa Fald med sit eget Liv
svarede for hans Tilstedeværelse, indtil hans Dom paa Thinge var
fældet. ( Naar dette var skeet, uden at noget Forlig var kommet i
Stand, da sørtes den Dømte,· ledsaget af samtlige Thingmænd, ligefra
Thinget tilsin Aflivelse, hvilken almindelig, naar dertil var Leilighed,
foregik i Fjaeren og besørgedes udført enten as den Dræbtes Frænder
eller af Kongetis Aarmand1).

I alle Tilfælde hvor Udsættelse af den endelige Dom fandt Sted
paa Grund af Gjerningens Negtelse fra den Anklagedes Side, maatte
denne, naar Eftermaalsmanden krævede det, stille Sikkerhed for
sin Tilstedeværelse (tak), enten med sit eget Bo, eller med en veder-
heftig Mands Borgenz kunde han ikke dette, maatte han overgive sig
i Eftermaalsmandens midlertidige Varetægt2)

VarDrabet Mord og ingen sikker Formodning om Gjerningsmanden,
da kunde Eftermaalsmanden kræve tre forskjellige Personer, paa hvem hans
Mistanke faldt, den ene efter den anden, til Tylftered, men ikke flere 3).

Var En dræbt udenfor sit Hered, da skulde Drabet søges
der, hvor det var øvet, og den Drabsstedet nærmest boende Bonde
skulde udsende Pilen, der stevnede til Ørvarthing 4).

Fredloshed indtraadte i Drabssager, som ellers, aldrig førend Doin
var. sældet paa Thinget, og Dommen igjen kunde ikke lovligen
fældes, med mindre den Anklaged·e var stevnet enten ved spiil(ök)
eller ved Mand5).

Naar «Fredløshedsdommen var sældet, foretoges atfdr d. e Ind-
førsel i den Domfæl dtes Bo ved Kongens Aarmand, som heri kunde
kræve Hjælp af Thingsognets Bønder6) ’

I Kjøbstæderne traadte et Bymode (mc’)t), der paa Efter-
maalsmandens Krav stevnedes med Horn af Kalderen (ka.llarj), samme

1) LEGL. 152. ’LEFL. 1v, 10. NgL. 1, 60 f. 161 f. jvfr. ÆFL. x1v, 12.
NgL. 1, 253. 2) ÆGL. 102. ÆBl. 23. 50. 52. 98. NgL. 1, 47.
308. 314 f. 321. s) ÆGL. 157. ÆFL. 1v, 7. 14. 15. 24. NgL. 1, 62«
160. 163. 166. 4) ÆGL. 161. ÆFL. 1v, 54· NgL.1, 63. 173. 5) ÆFL.
v, 12. NgL. 1, 179. s) ÆFL. 1v, 7. NgL. 1, 160.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:39 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-1/0411.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free