Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Opdragelse og Ungdomsliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opdragelse og Ungdomsliv· 9
tage det«af Dage1). Den, der gav Barnet Navn, skjenkede det altid
med det Samme en Gave, som kaldtes Navnfeste (naknfestr), ogsom
enten bestod i Ringe eller Vaaben, eller ogsaa, til Høvdingebørn, i
Gaarde eller Landstrækninger2). Navnfestegaven skjenkedes imidler-
tid ikke alene til nyfødte Børn, men ogsaa undertiden til Ældre, naar
en Konge eller Hovding gav en saadan et Tilnavn 3).
Overøsningen med Vand og Navnets Meddelelse udførtes almin-
delig af Faderen, eller af den nærmeste tilstedeværende Frænde, eller
endelig af en af Faderens særdeles Venner. Gjæve Forfædre, Fræn-
der eller Venner bleve ovkaldte, og man troede, at den Opkaldtes Lykke
fulgte Barnet gjennem Livet 4).
Naar Barnet begyndte at faa Tænder, var det Skik atter at
skjenke det en eller anden Gave, som da kaldtes Tandfæ (tannk6) og
undertiden bestod i en Træl, der var af samme Alder som Barnet; saa-
saaledes heder det, at Trælen Kark var givet Haakon Jarl i Tandfæ,
og at han var født samme Nat som Iarlen5). ·
Flere af disse Skikke bortfaldt ved Ehristendommens Indførelse
som uforenelige med denne og med den christelige Daab. Opkaldelsen
af Forfædrene vedblev at være almindelig, skjønt ogsaa Mange foretrak
at opkalde Helgener·
Hyppig var det Tilfælde, at Børnene ei bleve opfostrede i For-
’ ældrenes Huus, men paa et fremmed Sted. Hovdinger overlode ofte
sine Børn til en eller anden vel fortroet Undergiven for af ham at op-
drages. Det ansaaes for et Venskabsbeviis, at opfostre Ens Barn, og
tillige for Beviis paa, at man ansaa sig for ringere end ham, for hans
Undermand. »Stedse er den kaldet mindre Mand, der fostrer Barn for en
Anden« —c heder det paa flere Steder i Sagaerne 6). Den almindelige Ad-
færd ved Antagelsen af et Barn til Opfostring var at sætte Barnet
paa sit Knæ (knösetja); Barnet kaldtes da Fosterfaderens Knæsæt-
ning (knizsetnjngr), og der paalaa ham med Hensyn til dets Opdra-
gelse de samme Forpligtelser, som ellers paalaa Faderen.
1) Hords S. 8. 2) Helgakv. Hundingsb. 1, 8. s) Fort. om Rolf
Krake i Skalda 44 (Snorra-Edda Ed. aruam. 1, 392); om Hallfred Vandraade-
skald i Ol. Tr. S. i Formu. S. 170. 11 S. 51. 4) Svarfd. S. 5.
5) Ol. Tr. S. i Formu. S. 102, 1 S. 210. 6) F. Er. Hnrds S. 9;
Lard. S. 27;· Snorre Harald Haarf. S. 42.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
