Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Egteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Egteskab. — 35
Ved Antagelsen af Tjenestefolk synes Hustruen oftest at have havt en
» vigtig Stemme, ligesom hun og kunde belønne eller straffe dem. Dog
lader det, som om Retten til at aflive Træle eller give dem Frihed i
Regelen har beroet hos Huusbonden alene. —- Det gik imidlertid her
««som andensteds, at det ei manglede paa aandrige, modige og herskesyge
Koner, der ikke vare tilfredse med de Rettigheder, som Lov og gammel
Vedtaegt hjemlede dem, men gik« ind paa Mandens Enemerker og til-
vendte sig et afgjørende Herredømme over ham. De Mænd, der saa-
ledes lode sig styre af sine Koner (haka okkvazni eller kvkinriki),
maatte ofte høre ilde derfor og bleve, hvis deres Svaghed i saa Hen-
seende gik meget vidt, betragtede med Foragt.
Egteskabsskilsmisse (skjlnaör) var udentvivl i Hedenskabets
Tid meget hyppig blandt Nordmændene Vare beggesEgtefcellerne
enige i at adskilles, synes Loven ingen Vanskeligheder at have lagt i
Veien for Slilsmissen’ · Konen flyttede da bort med det Gods,—som
hun havde bragt ind i Boet, eller med saameget mere, som Manden
vilde unde hende, eller de iForveien vare blevne forligte om, uden
at nogen videre Formaliteter synes at være blevne iagttagne Var
det blot Manden, som ønskede Skilsmissen, da var der heller Intet,
som hindrede ham i at sætte den iVerk, endog om han slet ingen lov-
lig Grund dertil havde, naar han kun udredede til Konen hendes Hjem-
megift med Tilgift1). Imidlertid ansaaes udentvivl altid en saadan
Skilsmisse for en Besljæmmelse, tilføiet Konen og hendes Frænder,
der ofte drog Uvenskab og Hevn efter sig. For Konen var det deri-
mod vanskeligere at faa Egtefkabet hævet, naar hun ingen lovlig
Grund havde til Skilsmisse;thi Manden havde, naar hun saaledes forlod
ham, ikke alene Ret til at forholde hende baade hendes Hjemmegift og ,
Tilgift2) — endog i det Tilfælde, at hun forlod ham i en god Hensigt,
nemlig fordi hun ei følte sig selv istand til at opfylde en Huusmoders
Pligter, hvilket Forlangende af Skilsmisse fra Konens Side benævntes
at bejdast or bijj d. e. bede sig ud af Huusholdningen3); men han
kunde endogsaa tvinge hende til at vende tilbage i hans Huus4).
Hvad man i Hedenskabets Tider har anseet for lovlige Grunde
l) Ældre Gulath· Lov 54. 2) Ældre Frih. Lov x1, 14. -s) Vaas-ii-
sirdinga S. 11 ff. 4) Floam· S. 3().
3 i-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
