Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Boliger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boliger. 47 ,
Blandt de ældste af disse mindre Vaaningshuse maa udentvivl
regnes den saakaldteDyngje (dyngja), en afsondret liden Bygning nær
Skaalen, i hvilken Husets Kvinder som oftest holdt til, naar de vare
sysselsatte med sine kvindelige Haandarbeider1). Ordet dyngja beteg-
ner egentlig en Nede.
Allerede tidlig kom ogsaa afsondrede Sovekammere i Brug.
Et afsondret Huus, bestemt til Soveværelse, enten for Huusfaderen og
enkelte af Husets Folk eller og for ankomne Gjester, benævnes snart
sveknsken1ma, snart sveknbür2). Benævnelsen skemma og biiis synes
at have været brugte om ethvert mindre, afsondret Huus paa en Gaard,
og Navnet skemma, der udentvivl maa udledes af det gammelnorske
Ord skamme d. e. kort, antyder rimeligviis, at dette Slags Bygnin-
ger almindelig have været kortere end Skaalen, altsaa af en mere tva-
dratisk Form. Benævnelsen skemma bruges hyppig om en afsondret
Bolig for fornemme, især ugifte Kvinder, hvor de havde sit stadige
Tilhold baade Nat og Dag, et Jomfrubuur3); den anvendtes ogsaa —-
som endnu er Tilfælde paa Jsland —- om de noget afsidesliggende
Forraadskammere 4), ihvilke vel undertiden tillige Senge vare indrettede.
Stod Skemmen noget langt borte fra de øvrige Huse paa Gaarden,
kaldtes den utjskemmass Det synes ikke at have været ualmindeligt,
endog i temmelig gamle Tider, at Skemmen var tvende Stokverk høi.
Dens nedre Deel kaldtes da undirskemma, dens øVre Deel skemmu—
lopt eller blot lopt d. e. Loft. Skemmeloftet benyttedes til Sovested
og havde undertiden flere Afdelinger. Paa een eller flere Sider havde
dette Loft oftest en Svalgang (sva1ir, 10ptsva.1ir), til hvilken en Trappe
eller Stige (1-i6, stigi) fra Gaarden førte. Loftet havde igjen sin Ind-
gang fra Svalen, saaledes at det ei stod i umiddelbar Forbindelse med
Underskemmen. Svalen har enten hvilet paa Stolper eller ogsaa paa
selve det nedre Stokverk. « Den har rimeligviis lignet vore Svalgange
og efter Omstændighederne enten været udvendig aaben eller lukket ved
en Paneling, forsynet med Glugger6). ·
1) Egils S. 323 Njaals S. 443 Vemunds S. 14; Ol. Tr. S. i Formu. S.
152, 11 S. 8; Gisle Sursf. S. 15; Korm. S. 15. 2) Har. Haardr. S. i
Fornm. s. 21, Vl S. 188—·189z Fostbr. S. 29. 3) Ragn. Lodbr. S. 1.
4) Grett. S. 19. 5) Sn. Har. Haars. S. 39. 6) Sn. Yngl. S. 14,
Magnus Godes S. 13; Har. Haardr. S. i Fornm. S. 57. 85, vl S. 270. 327.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
