Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Boliger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 " Boliger.
endnu paa Storhøvdingernes Gaarde kom en Gjestebudsskaale eller
en Skaale, fortrinlig bestemt til deri at holde Gjestebud, et Gj efte-
huus til at herberge fattigere Reisende og en Maalstue.
De allerusleste Hytter benævntes kor, og Beboerne Kotbønder
(k0tboendr).
Blandt Udhusene indtog Buret (b1’1r) den første Mang. Det var
Gaardens Forraadskammer, hvor ikke alene Madvarer opbevaredes1),
men ogsaa Klæder og kostbare Sager, der ei dagligen vare iBrug,
gjemtes2). Buret stod almindelig nogenlunde nær Vaaningshusene;
man finder endog, at det undertiden har været forbundet med Ildhuset3);
dog har dette vistnok været sjældnere. At det ofte benævnes 1«1tjbür,
synes antyde, at det egentlig skulde staa afsondret; og en anden Be-
nævnelse, som hyppig tillægges denne Bygning, nemlig stokkabür, an-
tyder udentvivl, at den oftest var af samme Bygningsmaade, som Nu-
tidens Stabbure eller Stolpeboder, at den ikke-· har hvilet umiddelbar
paa Jorden, men paa Stolper. Dette bestyrkes ogsaa derved, at man
finder omtalt, at en høi Trappe (er) har dannet Adgangen dertil4).
Forresten var Buret vel forsynet med Lukkelser5), og til yderligere
Sikkerhed havde Gaardshunden (b1’1khundr) derudensor sin Plads6). At
det saavidt muligt var betrygget mod Indbrud, var saameget mere
magtpaaliggende, som det ikke sjælden anvendtes til deri at skjule For-
fulgte for deres Fienders Efterstræbelser7). Ellers har ofte —- paa
mindre Gaarde udentvivl almindeligst ——— Buur og Stemme været
een og samme Bygning; deraf den hyppige Omverling af disse Navne.
De øvrige Udhuse, som i de gamle Sagaer nævnes, ere:
Laden (hla.oa, komhlaza)8), der i Norge almindelig var en
Bygning af betydeligt Omfang Ligeledes nævnes kylna, Kjone eller
Tørrehuus, og talri, Laave, — den sidste forsynet med Bordgulv Usik-
ahjli), paa hvilket Kornet tærskedes 9).
Fjøs et (fj68), hvilket var indrettet med Baaser (beisar Enkeltt.
bass) ligesom nuomstunder10). Kjøerne stode langs begge Sider med
«) Njaals S. 48. 2) Grett,S.19 S.44. 3) Njaals S.anf. St. 4) Grett.
S. anf. St. Viga-Glums S. 14· 5) Grett. S. anf. St. 6) Ol. Tr. S. i
Fornm. S. 152, 11 S. 9z Njaals S. 48. 7) Fostbr. S. 39; Viga-Glums
S. 14. 8) Egils S. 11; Vø1s. S. 43. 9) Ældre Gulath. Lov 75. 10) Magn.
Godes S. i Formu. S. 15, Vl 28.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
