Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Boliger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 Boliger.
paa Island). - Udhusenes Beliggeuhed har udentvivl været forskjellig
En Skigard (skjögarör) omkring Gaardsrummet med Grind eller
Led (geindarhliv) nævnes undertiden 1).
Ved Gaarden fandtes almindelig en Baand (dkunnk), hvis ikke
en Bæk flød i Nærheden, der kunde gjøre Brøndens Tjeneste. En
saadan Bæk kaldtes da brunnloekr d. e. Brøndbæk2). Nær Brønden
var gjerne en Stillads opreist af Bjælter for derpaa at hænge Klæ- ·
der, som skulde tørresz denne kaldtes veieimeivr d. e. Klæde-Bjælke3).
I Nærheden af Gaarden fandtes ofte en Urtehave (laukgarisr
d. e. Løggaard)4); hvis i denne Have Angelika eller Kvannerod sær-
deles dyrkedes, kaldies den hvacingardr 5); undertiden fandtes ogsaa hen
Frugthave eller Æblegaard (eplerge-i1«i«)k·)6).’
Den Indretning paa Gaardene, som nu er bestreven, var den al-
mindelige i Rorge og paa Jsland ved den Tid, da Christendommen
der indførtes. I det 11te Aarhundredes senere Halvdeel begyndte man
først heri at foretage nogen væsentlig Forandring, og denne udgik, som
ovenfor er sagt, fra Kongens Gaarde
I Kong Olaf den helliges og Kong Harald Haardraades Tid
var endnu —— heder det i Sagaerne — Kongsgaardene indrettede paa
gammeldags Viis. Hovedbygningerne vare: en stor Hirdstue Gier-
stoka), i hvilken Kongen og hans Hird dagligen holdt til. » Hirdsiuen
var en fuldkommen Skaalebygning med Døve i begge Guder, Ilde —
langs Gulvet, Langbcenke ved Sidevæggene, men, som det synes, uden
Tverpall. Kongens Høisæde var midt paa den Langbænk, som vendte
mod Solen, og ligeoverfor et andet Høisæde, hvilket almindelig Stalla-
ren eller en anden af Kongens fornemste Naadgivere indtog. I denne
Stue blev der spiist og drukket; derfor benævntes den ogsaa paa de
Gaarde, hvor Kongeii sjældnere og kun for kort Tid ad Gangen op-
holdt sig, nemlig naar han drog paa Gjesteri (vsitsluis), vejtslustofa
d. e.—Gjestebudsstue. Foruden denne var der en stor Skaale, i hvil-
ken Hirdmændene sov; samt paa de Gaarde, hvor Kongen stadigere
1) Ol. Tr. S. i Forma. S. 200, 11 S. 148. 2) Hsbtds S. 30· 3) Ve-
inunds S. 22; Viga-Glums S. 26. 4) Laxd. S. 60· 5) Ældre Gulath.
Lov 75. 6) Nyere Landslov 1x, 9. .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
