Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Klædedragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klædedragt. 55
Kunst, der kunne anskueliggjøre Sagaernes Beskrivelser, hvilke, skjønt
hyppige nok og oftedheel omstændelige, dog snarere give os Navne paa
en heel Deel Klædningsstykker end noget tydeligt Begreb om Beskaffen-
heden af hvert enkelt. Hvad-der af vore Oldskrifter lader sig uddrage
til denne Gjenstands Oplysning, skal imidlertid blive meddeelt.
A. Hvad Mændenes Dragt angaar, da sige Sagaerne, at
der med den, ligesom med Boligerne, i den senere Halvdeel af det 11te
Aarhundrede, under Kong Olnf Kyrres Negjering, foregik en Formi-
dring, idet pragtfuldere og kunstigere Moder —(sun(ilrgeresjr), indførte fra
Udlandet, fortrængte ——— idetmindste ved Kongens Hird —- det ældre,
simplere Klædesnit1). Det bliver alligevel vanskeligt at skjelne skarpt
imellem, hvad der tilhørte den ældre, og hvad den nyere Skik; og dette
·er heller ikke nødvendigt, saameget mindre som de vigtigste Klædnings-
stykker udentvivl i det Væsentlige have været de samme før og efter
ovennævnte Tidspunkt. »
Nærmest Kroppen bares en Skjorte (skyrta), ogsaa Undertiden
benævnt Serk2) (serkr). Skjorten var til at drage paa sig over
Hovedet; Aabningen til at stikke Halsen gjennem benævntes hdkuö—
smxttts) og maatte ikke være meget stor. Nimeligviis sammenheftedes
Skjorten i Brystet med Sølgjer eller Spænder (sylgjur). Nigere
Folk bare Skjorter af Lærred, fattigere derimod af Uldtøi. Naar
man var klædt til Stads, maatte ikke Skjorten paa noget Sted komme
til Syne. ,,Lad altid din Skjorte« — heder det i .Kongespeilet4) —-
,,skjære et godt Stykke kortere end din Kjortel; thi ingen høvisk Mand
kan pynte sizs med Hør eller Hamp.«
Temmelig almindeligt synes det at have været ogsaa at haveUn-
derburer af Lærred (linbr08kr Eft. linbr6k)5). Disse og Skjorten
kaldtes under Eet Liinklæderne (linklævj)6), og i dem lader det,
som om man har ligget om Natten7).
Den ydre Beenbedækning var Buxerne, af hvilke man brugte
tvende som det synes temmelig forskjellige Slags. Det simplere Slags
benævnes brækk, Enkeltt. br6k, d. e. egentlige Buxer. Broken hold-
I) Snorre Ol. Kyrres S 2. 2) Gtsle Surss. S. 29. 3) Lard.
S. 34 og 35· 4) Christiania Udg. S. 66; Kvartudg. S. 287. s) Lard.
S· 37· s) Kongesp. anf. Sted. — 7) Laxd. S. anf. Sted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
