Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Klædedragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68 Klædedragt.
Vi maa til Slutning, før vi forlade Mandfolkenes Dragt, omtale
korteligen de fremmede Moder, som efter Sagaernes Beretning i Kong
Olaf Kyrres Dage optoges af Nordmændene
Snorres Ord herom ere følgende: ,,Da optog man pragtfulde
Moder (sundrgervjr), udenlandske Skikke og Klædesnit. Man brugte
Pragthoser (drambhosur), rynkede om Benet (1erkaöar at beini).
Nogle spændte Guldringe om Læggene; —da brugte man Dragkjortler
med Spænding i Siden (dragkyrt1a iaz at siöu) med Ærmer 5Alen
lange og saa trange, at man maatte drage dem paa med Haandtygil
(ij bandtygjl) og rynke (lerka) dem lige op til Arlerne5 høie Sko
(h-ivir sküa1«), overalt broderede med Silke (silki sanmaoir) og un-
dertiden belagte med Guld. Megen anden Pragt var da i Brug1).’«
Man seer af denne Snorres Beskrivelse, at ved de nye Moder ikke
egentlig noget ganske nyt Klædningsstykke førtes iBrug, men ikkun
Snittet paa de ældre forandredes og gjordes mere kunstigt. Udentvivl
vare disse nye Skikke af fransk-normannisk Oprindelse og kom over
England til Norge Forresten er Meget iBeskrivelsen dunkelt og for-
skjellig forklaret. De nye saakaldte dran1b1108ur have vistnok kun skjelnet
sig fra de ældre Hoser derved, at de vare rynkede om Benet. Bru-
gen af Guldringe om Læggene maa man antage har været ubekjendt i
ældre Tider, da saadanne Ringe ikkun brugtes om Hals, Arme og
Fingre. Hvad der siges om Kjortelen, er det vanskeligste at forklare.
Navnet dragkyrtjll betegner rimeligviis ikkun en Kjortel til at drage
(spænde eller snøre) sammen, og Udtrykket laz (læses formodentlig rig-
tigst leiz) atfsizu synes da at burde oversættes: ,,med Laas (Spænding)
paa Siden« og at skulle betegne, at dette Slags Kjortler vare
aabne i Sidern;e, med Indretning til der at spændes eller snøres sammen.
Det nye Snit paa Kjortelen sigtede altsaa til at gjøre denne snevrere
og lade den slutte tættere til Overkroppen, end Tilfældet kunde være,
naar den efter gammel Viis var skaaren lige til som en Skjorte. Kjør-
telen i det Hele svarede da til de trange Ærmer, den skulde have.
Kjortler af samme eller lignende Snit som det, Snorre her beskriver,
synes ogsait i ældre Tider stundom at have været brugte. Saaledes
fortælles om Islændingen Egil Skallagrimsson (i det 10de Aarhun-
1) Snorre Olanyrr. S. 2 jvfr. Olaf Kyrr. S. i Formu. s. 3, v1S. 440.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
