Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Klædedragt - 5. Det daglige Liv og dets Sysler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klædedragt. 75 «
fornemme Kvinders Stadsdragt1). Forresten kan der vel neppe være
nogen Tvivl om,« at Kvindernes Dragt fuldt saameget har været un-
derkastet Modens Indflydelse, som Mændenes, endskjønt vore gamle ·
Sagaer ei udlade sig derom.
De gamle historiske Mindesmerkers Skildringer af Notdmcendenes
Klædedraxjt i Oldtiden synes overhovedet at pege hen paa Hang til
Pragt og Lyst til at bære sin Rigdom til Skue. Dette Træk i Fol-
kets Charakteer sinder man ogsaa at være gaaet- i Arv til dets Æt-
linger, de franske Normanner, der ifølge udenlandfke Historieskriveres
Vidnesbyrd længe vare bekjendte for sin ødsle Pragt i Klæder2).
5.
Det daglige Liv og dets Sysler.
I en Skildring af de gamle Notdmænds daglige Sysler bliver
den velstaaende Bonde den, man nærmest maa have for Øie. Den
norske Bonde har altid maattet ansees som det norske Folks første Ne-
præsentant; i Oldtiden var han, saa at sige, den eneste. Ikke nok, at
Bonderne udgjorde Mass«en af Folket og den mest raadende Deel af
Statssamfundet; hvad mere var: Navnet Bonde omfattede i Grunden
alt, hvad der var frit blandt Folket; thi Landets fornemste Høvdinger,
lige til Kongen selv, vare Bønder.
Som bekjendt fremspirede ikke Kjobstadlivet iNorge før ved
Midten af det ilte Aarhundrede, og før i Midten af det 12te kan
det ei siges at have vundet nogen Kraft. Men de norfke Kjøbstæder
opsvang sig aldrig gjennem den hele Middelalder til den høie Betyd-
ning i Staten, der kunde tillade Bymanden at blive Landmandens Læ-
rer i høiere Dannelse og finere ·Seder. Tvertimod, ligesom i det Of-
fentlige Byerne gjennem hele denne Tid blot kunde ansees for at være
til for Landmandens Skyld, saaledes var, i det Private, Bylivet
ikkun en Efterligning af Landlivet, naturligviis efter Omstændighederne »
noget «—— dogkun ubetydelig — afændret. Kongen tog rigtignok tid-
1) Njaals S. 13. 38; Færey. S. 57. Y) »Vestium luiuria delectantur.«·
Gaufredus Malaterra de aoqvisitiono regnisjcilise 1, 3, OarusiiBibliotheoa historioa
kogvi sicilim 1, 161.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
