Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Det daglige Liv og dets Sysler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 Det daglige Liv og dets Sysler-.
høieste Nød var forhaanden, skulde forstyrre deres Nattero1). Om
Dagen, naar Mandfolkene ei havde Arbeide ude, holdt de for det meste
til i Skaalen, hvor ogsaa Huusbonden var.’ Hver synes at have havt
sin bestemte Plads paa Bænken, nemlig foran den Seng, i hvilken han
sov om Natten. Var Nogen ganske ledig, laa han gjerne udstrakt paa
Bænken, indhyllet i sin Feld, der, som ovenfor sagt, tjente baade til
Kappe og Overbredsel om Natten. Saadan Stilling indtog ogsaa
gjerne den, der havde vigtige Ting at overveie, eller han gik ordentlig
til Sengs og bredte Felden over sit Hoved ; undertiden kunde han ligge
saaledes hele Døgnet, og Ingen maatte da forstyrre ham2). Den dybt
Sørgende pleiede at gjøre det Samme, og det ansaaes i det Hele for
Tegn paa Sorg, naar man indhyllede sit Hoved i Kappen3). For-
nemmere Folk havde gjerne et Hynde (hoegindj) under Hovedet, naar
de hvilede paa Bænken. Kvinderne, forsaavidt de ei havde Arbeide
ude eller syslede med Maden, sad gjerne om Dagen i Dyngjen med
sine Haandarbeider· Ogsaa Mandfolk indfandt sig ikke sjælden der, ——
Pigernes Friere og Andre, som kunde have Lyst til at samtale med
Kvinderne. Til Dyngjen søgte desuden almindelig omløbende Tigger-
kjerlinger (karandkonu1·), som fore Gaardene imellem med Nyheder og
Sladder. Der kunde da falde mangt lystigt Snak, som man ei al-
tid vilde, at Huusbonden skulde høre; der bagtalte man Folk, og der
gave ikke sjælden vittige Hoveder sin Dadlesyge Luft ibidende Spotte-
viser, som gjerne optoges med levende Bifald af Kvinderne, men ogsaa
ofte senere kostede Skalden Livet4)·
Det synes, som om iAlmindelighed et meget fortroligt Forhold har
fundet Sted mellem Familie og Tyende At det frie Tvende blev
mishandlet af Huusbonde eller Huusmoder med Hug og Slag, lader
til at have været sjældent og taaltes ikke gjerne af den lidende Part
med Rolighed. Den islandskeHovding Høstale Hustru Jorunn kunde
. ei lide sin Tjenestekvinde Melkorka, en irsk Kongedatter, der var bleven
fangen af Viiinger og solgt iTrakldom, men siden kjøbt af Høskuld og
dennes Frille En Kveld, da Melkorka skulde hjælpe Huusfruen til
Sengs, lagde hun hendes Sko og Sokker paa Gulvet. Jorunn greb
1) Snorre Ol. Hell. S. 131. 2) tsl. thk 7· s) Laxd· S. 19;
Egils S. 56; Ljosv. S. 17. 4) Njaals S. 44.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
