- Project Runeberg -  Efterladte Skrifter / 2:2. Nordmændenes private Liv i Oldtiden /
91

(1866-1867) [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Det daglige Liv og dets Sysler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det daglige Liv og dets Sysler. 91

foran Høisædet, at al Opvartning ubehindret kunde foregaa. Man skulde,
medens man saaledes stod, helst spænde den høire Haand om det ven-
stre Haandled og saa lade Armene synke ned i den Stilling, de af sig
selv vilde falde 1). Man skulde i Samtale med Kongen iagttage at
tiltale denne i Fleertallet (med I), men derimod vogte sig vel for at
bruge det samme om sig selv (vi); ligeledes skulde man vogte sig vel
for, hvis man ei ret fattede, hvad Kongen sagde, at spørge op igjen
med et ,,haa« eller »hu« eller ,,hvad·«, men blot sige: ,,Herre·?« eller
ogsaa, hvis man vilde spørge med flere Ord: »Min Herre! fortryd
ikke paa, at jeg spørger op igjen, om hvad I sagde til mig; thi jeg
fattede det ei ret.«

Af Kong Magnus Lagnbøters Hirdskraa eller Hirdlov seer
man, at Pragten og Ceremoniellet ved det norske Kongehof i det
13de Aarhundrede fremdeles har tiltaget. Fra denne Konges Tid var
det ellers, at Skutilsvendene tillagdes Navnet Niddere og benævntes
Herrer; deres Betydning som kongelige Hofsinder blev nu, da de kom
til at udgjøre den første Klasse af StatensBorgerk lidt efter lidt
forglemt. "

Om de senere Kongers huuslige Liv før Kalmarunionen vide vi
saagodtsom Intet.

Af Egenheder ved Kjøbstadlivet i Norge i gamle Dage have
Sagaerne og de gamle Love kun opbevaret lidet, og, som før er sagt,
har det neppe adskiller sig i nogen høi Grad fra Landlivet. Med
Kjøbstcederne synes de saakaldte Skytnjngar eller skytningsstofm’ at
være opstaaede. Det var et Slags Vertshuse, hvor de Handlende og
fremmede Søfolk holdt til og nøde Besvertning mod Betaling2).
01drh1is, d. e. Ølhuse eller Drikkestuer, er upaatvivlelig kun en anden
Benævnelse paa samme Gjenstand 3). Skytningsstuerne sees ofte at have
været Skuepladsen for blodige Slagsmaal, endog mellem Høvdinger.

Oldtidens Nordmænd, baade i Norge selv og paa Jsland, fær-
dedes meget paa Reiser, snart til Søs, snart til Lands, deels iFor-
retninger f. Er. i Handelsanliggender, deels for at besøge langt fravæ-
rende Venner og Frænder. J et Land af Norges Beskaffenhed var

l) Kongesp S. 65——67 (283—293). O) Sn. Ol.Kyrres S. 2; Lard. S. 73.
3) Ældre Gulath. Lov 157.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:01:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keyseft/2-2/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free