Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Forlystelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forlyftelfer. 109
mindeligst at have bestaaet deri, at Tvende grebe i hver sin Ende af
en raa Dyrehiid og prøvede, hvo der kunde trække Huden fra den an-
den eller drage ham omkuld, eller ogsaa, om de vare saa ste«rke, at de
kunde splitte Huden imellem sig; denne Øvelse kaldtes ogsaa skinndrxittr
d. e. Skindtrækning1)· Til Naaskindslegen lader det til, at man des-
uden har henført Kasten med en sterkt sammenviklet raa Dyrehud, hvil-
ken da den, som den kastedes til, maatte søge at gribe og derpaa kaste
til en Anden2). Naaskindslegen synes imidlertid at have tilhørt en
meget fjærn Tid og omtales ikke uden i de ceventyrlige Sagaer. En
Forsinelse heraf var flere i senere Tider almindelige Slags Skindlege.
En bestod deri, at Tvende trak hver i sin Ende af et Skindreb og
prøvede saaledes Styrke, hvilket kaldtes rejpdrzttr eller at draga reip;
var En meget sterk, saa holdt han et Reb i hver Haand, og lod saa
Een eller Flere igjen drage i hvert Rep; kunde han ved denne Øvelse
ovenikjøbet i en siddende Stilling beseire sine Modstandere, da glimrede
han endnu mere3). En anden bestod i·, at man as Nebet dannede en
Hank eller Løkke; de Stridende holdt hver i sin Side as denne og
havde da bedre Haandfceste; dette kaldtes at toga ei- hdnk d. e. at
trætte Hank, og den havde vundet, som trak Hanken fra den anden 4).
Den saakaldte beltadiseitt1«5) har udentvivl været aldeles sammeØvelse,
kun at et sammenspændt Belte her traadte i Rebhankens Sted.
Lod man Rebet fare og prøvede Styrke blot derved, at den Ene
slyngede sin krummede høire Arm ind i den Andens og søgte enten at drage
ham til sig eller tvinge ham til at rette Armen og slippe Taget, saa
kaldtes dette at handlet-oskjast d. e. trætte Kroii Baade ved denne
Øvelse og ved Skindtraekuingen heder det, at i de ældste Tider de
K1æmpende stundom havde en Jl d limellem sig, for saaledes at gj jøre Kampeii
saameget farligere for den Tabende
Hoppen (h1aup) var meget i Brui3; man øvede sig i at hoppe
høit i en tung Nustning, hoppe baglænds ligesaa let som forover, hoppe
ned fra høie Steder, saaledes at man koni staaende paa Jorden, hoppe
over brede Afgrunde og saadant videre6). Man øvede sig ogsaa me-
11) Hjalmters og Ølvers S.17. 2) Baard Snæf. S. 13. 3) Saxo
Gramni xll S. 601 Müller, om Kong Erik Eiegod. 4) Harald Haardr. S
i Forum s 77, v1 S 312. 5) Sverrers S. 73. 6) Njaals S.19
85 93 146 147; Hords S 35z Orkn S. 76z For-rev S 24.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
