Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Begravelsesskikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Begravelsesskikke. 129
Stene og derovenpaa Muld, saa at Gravhaugen ofte hævede sig til en
kjæmpemæsfig Størrelse Ved Gravens Lukning blev det Ønske ud-
talt, at den Døde maatte sove salig d. e. han henviiftes til Valhal.
Ofte bleve flere Personer hauglagte i en og samme Hang. Saale-
des blev almindelig efter et holdet Slag flere af de Faldne jordede
tilsammen. Stundom indsatte man ogsaa den Dødes Lig i en for-
hen afleden Frændes eller Vens Gravhaug, som man i denne Hensigt
aabnede 1).
Man synes aldrig at have biet længe med den Dødes Begravelse
Naar denne var udført, saa stod kun tilbage at holde Gravøl eller
Arveøl, i det gamle Sprog bencevnt eriieller erHsöl, efter ham.
Dette var en meget vigtig Høitidelighed, ved hvilken Arvingen formelig
tog Arven i Besiddelse efter den Afdøde. Ved samme Leilighed blev
ogsaa den Afdødes Gjæld opgjort og Skifte holdet, hvis Arvingerne .
vare flere. Den 7de Dag efter Dødsdagen synes at have været den
tidligste, paa hvilken Arveøllet lovligen har kunnet holdes; ofte udsat-
tes det til den 30te Dag, og ofte ogsaa meget længer Var den Af-
Adøde en anseelig Høvding, kunde det vel undertiden vare eet, jci flere
Aar, før Arveøllet efter ham holdtes; og Gjester indbødes da fra alle
Kanter, selv fra fj»ærne Steder. Var den Afdøde Huusbonde, da stod
hans Høifæde øde indtil Arveøllet. Paa Gjestebudets første Aften sad
Arvingerne paa et lavere Sæde, undertiden paa Høisædets Fodskam-
mel, indtil Mindefkaalen (minnj) efter den Afdøde blev udbragt.
Naar den var tømt, satte de sig i Høifædet, og ved denne Handling
var det egentlig de toge Arven i Besiddelse Siden kunde Gjestebudet
fortsættes i mange Dage med den overflødigste Bevertning, og med de
samme Skikke; som i andre Gjestebud vare brugelige2).
Ved Christendommens Indførelse ophørte naturligviis Hauglæg-
ningen, og Begravelfe ved Kirkerne med christelige Ceremonier tog sin
1) Lard. S. 7. 17. 26. 66; Vatsd. S. 233 Egilo S. 22. 27. 55. 61. 81z
Njaals S. 79z Eyrb· S. 33· 37. 513 Vuls» S. 31. 38; Svarfd. S. 7; Viga-
Glums S. 23z Sigurdarkv· 111, 62—67; Atlam.101; Egils og Asin. S. 7; Grett.
S. 18; Hervarar S. 5. 16: Orvar-Odds S. 14. 31. 32; Gange-Rolfs S. 3;
Gisle Surss· S. 31; Aan Bogs. S. 6; Landn. 11, 6. 2) Egils S. 81;
Sn. Ol. Tr. S. 39; Eyrb. S. 54; Jomsv. S. 5; Fagrsk· 54——56z Vatsd. 27z
Ældre Gulath. Lov 23.
R. Keyser. Nordm. private Liv i Oldtideii. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
