Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hverv falder i dets Lod. Men i Henseende til de
ovrige Nytaarivero, som jeg maatte erpedere med
det samme, da kan jeg ikke sige Dig andet derom,
end hvad Du sormodentlig allerede selv har slut-
tet, nemlig at nogle as dem synes at vare skrevne
i hele Landets Navn, andre derimod i en, skjondt
mindre, dog endnu anseelig, Majoritets, og atter
andre i enkelte Judividerss ligesom ogsaa Overstrisk
terne vise, at nogle ere henvendte til hele Klasser
as Mennesker, andre derimod til enkelte Personer-
thi i nogle as disse Qverskrister staaer den bestemte
Artikel, i andre derimod mangler den. Alt dette
er vist ikke tilsaldigt, men har en dyb Betydning,
som jeg imidlertid er langt sra selv at satte eller
forklare. stort, det Hele er mig ligesaa broget, som
Rytaarodagen selv med al dens Fard og Mer.
Men det var egentlig slet ikke herom, jeg vilde
tale. Nask ester at gratulere Dig, hvilket var Ho-
vedsagen, vilde jeg tale noget om mig selv, og det
haaber jeg, Du har ikke noget imod, naar Du seer,
at det ikke skeer as Forseengelighed, men as Beske-
denhed. Hvad sor det sorste min Person angaaer,
saa har Du nu allerede to Gange seet dens vel-
trusne Portrait. Ikke sandt? den har noget Ju-
teressant2 Jeg ligner Lampeni eller Ringene Aand
i Aladdin, saaledes see-vee jeg under Himlen, og
det seer ud, som om min Fodspidse berme Frue
Taarn, medens min Haand truer med at lade en
gigantisk Avis falde ned paa Teinitatii Kirke. Saa
stor er jeg imidlertid ikke, og snever heller ikke saa
hsit over Kirken; det synes’ kun saa i Billedet, ef-
tersorn jeg flyver i Forgrunden, medens derimod
Kirketaarnene vise sig i Baggrunden. Tvertimod
er jeg as almindelig Statur, snarere lille end stor,
men vel proportioneret og net as Lemmer og An-
sigt, dertil meget ung, nersten altid med et lystige
og muntert Udtryk, og med et Udseende, som Tjenst-
agtigheden og Foieligheden selv. Naar nu, me-
dens Dit Øie betragter mit Portrait, Din Phan-
tasse suppleeer alt dette, saa kan Du udraabe med
den svenske Digtet-:
sn vor ha- tet, sist hist-tit elo skilt-,
solen oprieior i sin sad-Fing.
Thi det er jusi ved Solene Nedgang (paa denne
Aarstid omtrent Klokiett fire) at jeg hver Mandag
og Fred-ig begynder min Mistroen-ti, og skyder langs
tned Volden, jnsi paa det Sted, hvor man seer
Trinitatis, Frtte og Petri Taarne saaledes beligs
gende sor hinanden, sotn Billedet udviser. Naar
Dit gaaer hen paa dette Sted paa Valden, paa de
bestemte Dage, og til det ansorte Klokkeslet, saa
vil Du useilbarlig see min Person hait i Luften;
og skulde jeg maaskee svave Dig sor hoit, eller
Morket forhindre Dig fra at see mig, saa vil Du
i det mindste hore mit Posthornz thi paa dette
Sted blaser jeg altid, estersons jeg har en Mangde
Subskribenter i Qvarteret. Disse, som allerede
synes at vare nysgjerrige ester den slyvende Posti
Ankomst, aabne nu Vinduer og Dere, saasnart
de hvre mig, og jeg lader nn kun Blodet salde ned
i deres Hænder, som Figura udviser; thi person-
lig tsr jeg, ligesaa lidt som Bagteeen, satte mine
Been indenfor nogen Dorteerskeh
Saameget om min Person. Hvad mine ind-
vortes Meriter, min medsodte Charaeteer, o. s. o.
detreesser, saa er Du visi saa god en Physiognotm
at jeg ikke behover at sige Dig noget derom. Phree
nologisk kan Du ikke kommtue til at underssge mig,
thi jeg tager aldrig min Hat as, estecsom den ho-
rer til min Unifortn; eljiromantisk heller ikke, thi
skulde jeg rakte nogen Haanden, saa blev det paa
den ndtrykkelige Betingelse, at han nsortovet lagde,
ikke stt Øie, men sin egen Haand deri. Men den
physiognomiske Betragtning staaer det Dig frit at
anstille , og den er maaskee den sikkreste; thi jeg er
alt det, jeg seer ud til at vare, hverken meer el-
ler mindre. Jeg er altsaa munter og lystig, tjenstk
agtig og soielig, og hurtig i alting, med eet Ord:
et godt, ja et eiegodt og nyttigt Gemyt. Jeg on-
sker intet meer, end at give Dig Beviser herpaa,
vare sig i Qvalitet as Din kostilion ckAraoutz el-
ler i andre delicate Ærinder; thi til Intrigue troer
jeg isærdeleshed at vare ualmindelig vel skikket; og
skulde jeg dersor vatge mig et Navn (da jeg des-
oarre er anonym) saa vilde jeg hedde sig-tro Seet
mig engang paa Prove, saa skal Du bare see-
Men uden at tale ont de private Tjenesier,
jeg kan gjoee Dig, burde jeg vel sorterlle Dig noget
om den Nytte og Fornaielse, Du kan vente Dig as
mig i Almindelighed, uden Hensyn paa private For-
hold. Jeg siger, at jeg burde gjore det. Men
tor jeg det ogsaa? At neil det er saa let at love-
men saa yderst vanskeligt at holde. Du vil jo on-
koet Tid selv opdage hvad jeg duer til, og saalede.
vil jeg behage Dig mere, end om jeg spændte Din
Forventning. Jeg er bleven saa bange sor at saae
det Øgenaont den lyvende posi- siden jeg har
seet, hvorledes mitt Collega, Kjobenhavns ikke sky-
vende Post, der med alt det er kommen mig saa-
ledes iForkjobet, at hans Tiesdag er kommen sor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
