Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skjellige dramatifke Digtarters Parterre dannet sig
en Dotn, hvilken, om den ogsaa var sremgaaet af
aldeles falske Prineiper thvilket dog sandelig ikke
saa absolut er Tilfældi·c, som man troer i Tydsk-
land), dog er en enig og bestemt Dom. Denne
udtaler sig i Dagbladette i For-in af en udviklende
Bedømmelse-, i Skuespilhaset ved den skarpsim
digste Opfatning af det i enhver Digtart Pas-
sende og Upasscnde, idet de sineste Hensyn og
Nuancer opfattes af en frist! og levende Følelse-
Sclv de, som idag besøge det strenge Thi-Fare
skrevet-is, og imorgen Vandevilien, idag deri store,
og imorgen den italienske Opera eller Optsra co-
miqne, forlange ei at Seeibe skal digte som Ra-
eine, at Potier stal spille som Talmm at Ma-
znrier skal bare sig ad som Vestris, at det lille
Orchester inthtko dets var-Jords sial ndfore det
samme som den store Operas. De betragte ethvert
af disse Theatre som en særdeles Knnstspl)(2ks-
og da de vide iforveien hvad de have at vente, saa
indrette de sig efter den i ethvert Theaters Befali-
tting gjældettde Skik og Brttg, og blive saaledes
strax acelimatiferedc." «)
"Dette og intet andet er Aarsagen, hvorfor
i de franske Sktiespi12l1t, det Største med det
Mindste, er saa besindig udtænkt med Hensyn paa
Fremstillingen, saa behcendig bearbeidet, saa traf-
fcnde ndfort, og isærdeleshed heelt igjenneln saaz
overeensstemmende, saa passcttde med deri enkelte
Digtart, hvorunder det hører-, lutter Fortrin, sont
vi neppe i de første af vore dramatifke Nik-stemm-
ker kunne rose os af. Veed ikke den franske Dig-
let-, allerede ferend han vælger Stof og Form,
ganske noie, hvad dette eller hiint Parti-ere ønsker
og ventet-, hvad han i dette eller hiiitt Theater tor
vove eller ikke vove, hvilke Allnsioner, hvilken Co-
lorit hist vil forblive uforstaaet, her levende opfat-
tet? Har den tydske Dramatiker, under den na-
veerende fuldkomne Forvirring i Domme-te, under
det totale Anarthie, hvormed et mangehovedet Thea-
ter-Poblikutn vil gjore sig gjaldettde, eller Under
den tyrkiske Despotisltuis, sont saa mangt et Hof-
theater udover-, — har han, siger jeg, blot den
ringeste af disse Fordele? Katt, ja maa det ikke
«) Jeg forbigaaer her, sont mindre væsentlig, Vinter-Bla-
dett- tilftoitde Bemærkninger over, hvorvidt det samme-,
skjondr i mindre Grad, kan antages at finde Sted i
Wilm, hvor der ogstta gives forskjellige Tlseatl«e, hvert
med sin bestemte V:rkelredg, medens derimod i Berlitt
Oorettetsen af det nye saakaldte KZttiassteIdder-leearer
ikke synes at looe samme Fordeel. Overs. Anm.
hænde ham, at hans heldige Csterligning af den
antike Tragedie bliver forste Gattg spillet for et
Melodramaxspnblikutm som ertlterer hatts Helteo
meest ophøiede Taler og Nevliker for kjedsonnnelige,
fordi det, vant til Pinebtenk og Brmtdemasrke, ikke
kan gribes uden af gloende Taager? Vil hans
Lystspil, som fremstiller det hoiere Selskab, og brin-
ger de hemmelige Drivefjere til dets sineste Con-
flicter paa en komisk Maade sor Dagen, vil det
ikke maaskee blive givet for Tilskuere, som vente
sig en Skræk-der Fips eller Rothns anpernikel2
Med eet Ord: den tydske Digter veed ikke, sot«
hvem han skriver, og er derfor nodt til at skrive
hett i Vitld og Veir.’« ’)
Man katt soalse herpaa: det tydske Publikum
skal dannes til Alsidighed. — Godt!
det nogensinde opnaae dette Maal?
—- Cspen vil
·«l
Nx Briltkevise
til
Kong Salomon og Jorgett Hattemageu
Sangen ved Smil-to Dele-rette igaar yaa det sengl. Theater-
Mec.
Ecce sgu-nu don-sm.
Salomott«
Ja , ved en Balle Punsch man kan
Gar herlig distorriren»
und har mon nok so lidt Forstand-
Kan man politieiren—
Thor.
Lede Discnrser«
Courser og Couenrserl
Ltve specitiken
Og Drikkenl
Bt·attdk.
Har Herr Baronen hort det alt,
Hvad man idag erfaret-,
At Tykken bruger streng Gevalt
Mod sine Janitfcharerk
Char-
Nti lad os horel
Spidfer Eders Ord
Ni)t faae vi at vide
Skidt-
Salomotn
Ich skal Dent sige: han med Klem
Disciplinirer Stakettt
Han tager Hovedet fra dem-
So maeizt man dort Soldaten·
-) Og dog vilde man gjerne ber tiltandts qiorr dett tydske
Literatur tit vort eneste Monark- Overiz Sin-ti.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
