Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lige har han beholdt; og det som han har udeladt,
fortjente vist nok ikke at opbcvares. Ottskeligt vtir
det, otn han tillige havde udstrakt sin Kritik til den
absurde Samtale mellem Maleolm og Makduss i
40s Akts ds- Sceue, hvor Malcolm, for at sætte
Macduff pcta Provr, forst indbilder denne, at han
er et slet Menneske-, og siden forsikkrer, at hatt er
god, medens Marduff er lige hurtig til at troe begge
Dele —- eu reen Mariouetseene, der neppe kan sv-
nes at foregaae mellem virkelige og levende Mem
uesker.
Den starste Fortjeneste har Foersottts Bear-
beidelse af Herescetierite. Deets har han taget den
hoist overfladige Hekate ud af Stykket, deels har
han borttaget alt andet Overstadigt af Herenes Re-
pliker; saaledes at de nu ikke sige meer end det
hoist Nodvendige, hvorved Tilskueren bliver i en
onslelig Uvished om deres egentlige Natur og Var-
sen. Sandt er det vel, hvad Herr Dr. Helherg
siger i sin Afhandliug om Vandevillett (S. 18), at
disse Hete ere raae, gemene Raturer; ja det er
endog at ansee som en dyb Indsigt hos Shakespeare,
at han har skildret dem som saadanne, istedenfor at
andre Forfattere fremstille— alle overnaturlige Verse-
ner, som om de stode over Mennesket, og det blot
fordi de ere i Besiddelse af en vis uklar Spaa-
domsevne, som jo ogsaa tilkommer Trakfugle, Katte,
Edderkopper o. s. v., uden at tale otn magnetiske
Patienter, hvorfor ogsatt Sogrrtnerue for Magne-
tit-men ansee deit magnetiske Tilstand som hoiere end
den vaagne, tvertimod al sund Philosophie, der
maa erkjende at alle de Fortritt som grunde stg paa
ubevidst Sammenhæng og Sympathie med Natu-
ren, betegne en Tilstand, som staaer dybt under
Menneskets aandelige Frihed. Sehiller har derfor
unægtelig ’·fordcervet’ Macbeth, ved at gjore Hexe-
ne til et Slags ophoiede Slioebnegudiuder, istedet-.-
for at lade dem blive hvad de vare: Personificatiou
af dett gemene-, naturlige Grundvold, hvorfra in-
geii menneskelig Aand ganske har losrevetstg. Men
i deres gemene Raturlighed, saaledes sont den frem-
træder hos Shakespeare, i deres væmmelige og platte
Fortallinger, som ere Udtrykket deraf, vilde de i
det mindste blive latterlige, og skade Virkningen as
Stykket. Foersoni er derfor meget at rose, fordi
-les nmotiveret (ett
han har givet dem denne ubestemte Characteer, hvor-
af enhver kan gjore, hvad han vil, og det er der-
for neppe rigtig sagt, at den danske Bearbeidelse
er gjort efter Srhillers «sordærvelfe»’ af Origina-
len. Ligesaalidt kan jeg derfor medgive, at Wey-
ses Mitfik i noget andet Punkt skader Stykket, end
netop i Bægterens ang, som rigtig nok er alde-
ilsettning as Srhiller, og det
eneste, saavidt jeg indseer, hvori Foersotit har fulgt
Sehillers Fordærvelse-) »). Tvertimod er den til
største Fordeel for Stykket, da den betydelig hæver
Herescenerne.· Den er tilstrækkelig motiverer ved
Herettes overnaturlige Væsen, thi det er dog nok
for meget sagt, at Musiken i og for sig selv er
et Forbtid om en høiere og idealsk Verdett (Om
Vandev. S. 18). Det kommer ganske an paa Mu-
sikens Beskaffenhed, hvad den skal udtrykke. Den
kan ikke blot udtrykke det Høiere, Jdeatske, men
ogsaa det Lavere, saakaldte Overnaturlige (som sna-
rere burde kaldes det Undernaturlige, eller det
Underaandelige), thi Tonerne ere i og for sig
selv Udtryk for en lavere Grad af aandelig Frihed,
end Sproget. Med en overordentlig poetisk Dyb-
sindighed er dette Udtryk vedligeholdt i alt hvad
Herette synge, ligesoni ogsaa en rædselfttld Colorit
(om jeg saa tor kalde den) gaaer igjennem hele
denne gigauciske Contposition, gjennem Ouverturen,
Heresangette, Taffelmusiten, Intermezzoerne og
Marthen i 5» Att. At denne Marche udelades, sotn
ogsaa at man ikke seer Birmanstoveu marchere, er
neppe tilbedste for Stykke-o Virkning, men maa
formodentlig have sin Grund i mig ubekjendte thea-
tralske Vanskeligheder. Et vigtigt Øiemed ved Ind-
retningeu af shakespcareste Tragedier, er nemlig
at undgaae de alt for hyppige Seeneforandringer,
som kun give Stoi og Forvirring, og forhindre
hver enkelt Decorations fuldkomme Arrangement.
Man maa betænke, at man i Shakespeares Tid
ikke brugte Decoratiotter, saa at tnan altsaa, saa
tidt man vilde, ktiiide anmode Tilskuernes Phan-
tasie om at forandre Scenen; men vort nuveerende
tnaterielle Deeoratiousveesen forlanger en ganske an-
den Oeeonomie i denne Henseende.
L-
U Blandt andet dog ogsaa deri , at lpatt bar udelukket- al prosaisk
Di.·-tog, og derved sat det Hele paa Skum-. kd. Arm-.
Repertoiret af Ebbe Januar.
FernandoCorrez (forsteGang).
Ringen No. 2.
Fernando Corte;.
Hat-on Jarl.
De to Grenederm og: Toni
cforste Gang).
Fernando Corkez.
Maudag den 29 Ianuar
Tirodag den 30
Onsdag den Zl
Torsdag den 1 Februar
Fredag den 2
—
Laberdag den 3
s-
k-
Derte ltgebtad udkommet boer Mandan dit skedaa, og kitbriuges Sitbskribeiiterste for 1 Rbdtr. 2 Ott. S. og T. avartatiter« som
udlsetatets tuod en trykt chtteriii,j, der udsteedes i Slutningen af Quaitaked
Fratreodelfe fra Subskripnoueu metdeo ltdgiverect U
Dage for det nn Qottrtults Begyndelse-. «Sstksskriveio·n nsodtages bei; lldgioeren , boende ved Gannnelstrnnd No. 158« andet- Sal.
Bidt«ag til Judryklelsr i Blitdet bedre aflevrrcde paa samme Sted.
Trykt hos Direrteur I. Hostrup Stl)uct5, Kongelig og Universitetessogtrhkler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
