Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
denne Omstændighed, eftersom jeg i det menneske-
lige Sprog ikke finder noget, som kan udtrykke det
jeg dengang solte."
«’MinjFolelse af ermmet og Tiden var angre-
ben paa en besynderlig Maade. Jeg faae idromme
Landskaber, Bygninger o. s. v., af en Udstræk-
ning, som Øiet ikke vilde have varet istand til ak
opfatte. Rummet syntes at udvide sig, og voxe i
det Uendelige. Meit hvad som især var mig til
Plage, det var Tidens uhyre Længde. Ofte troede
jeg, i een enesre Nat at have levet so til 100 Aar;
ja jeg havde undertiden en tydelig Følelse af at
have gjennemgaaet mange tusinde Aar.»
«Jeg veed intet, hvormed jeg bedre kan ligne
mine daværende Syner, end med nogle Tegninger
af Piranesi (Forsatteren til Værket om de romer-
ske Antiquiteter), i hvilke Tegninger Kunstneren
har fremstillet sine Drømme Under et Feberdelirium.
Paa eet af disse Stykker, som jeg engang horte
beskrive af Herr Coleridge, seer man en uhyre
gothisk Bygning, indeholdende en Uendelighed af
Maskiner-, eril, Taage, Tridser og Vægtstange,
som synes at tilkjendegive Anvendelsen af en stor
Kraft, i den Hensigt at overvinde en betydelig
Modstand. Laugs med Væggen hæver der sig en
Trappe, og hoit oppe paa denne seer man Piranesi
selv slige iveiret med Anstrængelse. Men nogle faa
Trin hoiere er Trappen pludselig afbrudt, og naar
Piranesi naaer dette Punkt, maa han enten standse
eller styrte ned i den aabne Afgrund under ham.
Men seer man hoiere op, bemærker man en anden
Trappe, hvorpaa man atter seer Piranesi stige ivei-
ret med samme Anstrængelse; derpaa endnu høiere
en tredie Trappe med en tredie Piranesi, og saa-
ledes videre, indtil denne uendelige Række taber sig
iHveelviugenH Marke. Med denne samme ube-
grrettdsede Frembringelser-Evne arbeidede jeg under
mine Dronnne; og i Begyndelsen af min Sygdom
byggede jeg i Indbildningeu Byer og Palladser af
n Pragt uden Lige og af en umaadelig lldsirerkning."
»Paa disse arehitectonisce Undervterker fulgte
tin en Tidlang Billedet af store Soer og klare Vand-
flader. Disse Billeder forfulgte mig i den Grad,
at jeg tilsidst indbildte tnig at have Vitttersoet i Hjer-
nen. Men om nogen Tid forandrede de deres Cha-
racteer, og istedenfor stille og speilklare Seer saae
jeg nu kun et oprort Hav; et forbittret Oeean."
"Herttred forenede sig nu det, fotn jeg kalder
Anfigtstorturen, en Plage som sorsi med min Syg-
dom ganske har forladt mig. Qeeanets oprarte
Bølger syntes mig paa eengang ligesom besaaede
med en uendelig Mængde af menneskelige Ansigter,
som vare vendte mod Himlen, og bare de meest
forskjellige Udtryk af Sorg, Raseri og Fortvivlelse.
Alle disse Ansigtets sieeg, sank og rullede med Bol-
gerne. Jeg selv folte mig gynget af Stormen, og
min Angst var grandfelos.’«
J 1818 blev Asien Scenen for Forsatterens
Dromme. For at forklare os dette, fortæller han
os, at han fra Barnsbeen af har havt en med-
fodt Afsky, ja endog solt et Slags Skræk for alt
Orientalsk, og isærdeleshed for Chineserne. En
Chinescr forekommer ham sotn en tillive opvakt An-
tediluvianer, sotn hati foler den storste Modbydeligk
hed for; og heller vilde han leve med umcelende
Dyr end med Chinesere. Disse Ideer vandt en .·
betydelig Styrke hos ham ved det ubehagelige Ind- ·
tryk, som hans orientalske Dromme gjorde paa
ham, og hvoraf han giver følgende Beskrivelset
»Hensinttet rinder Vendekredsens Himntel, saae
jeg mig snart omgiven af alle disse Egne-i overor-
dentlige, baade vegetabile og animale Frembringel-
ser. Fugle, Abekatce, Reptilier omringede mig sra
alle Sider, og forsulgte mig uophørlig. Jeg flyg-
tede ind i Pagoder, og fandt mig indelukket for
evig i disse Bygningers hemmelige Smuthullerq Jeg
var paa eengang Asgudsbilledet og Præsten, Gu-
den og Offeret. Jeg flygtede gjennem Asiens Sko-
ve, forfulgt af Bramas Vrede; Bisthuu hadede
mig, og Siva lagde Svarer for mig. Paa een-
gang stod jeg ligefor Jsis og Osirisz de beskyldte
mig for at have begaaer ett Forbrydelse, hvor-over
Jbis og Krokodileti skjælvede og beroede. De dømte
mig til en tnsindaarig Nat i Gravrnaler afSteen,
og begravede mig med Sphiuxer og Mumier dybt
i uforgjoertgelige Pyramider. Derpaa fandt jeg mig
nedsanket i Rilens Mtidder, midt imellem Uhyrer,
gjennemtrnkne af -Floddynd, og mellem alleslath
rædsomnte og væmmelige Ting."
Den sidste af de Drømme, hvorom Forf. be-
retter, havde han i 1820, og han fortæller den
paa folgende Maade:
»Den begyndte med eu Musik, sont jeg den-
gang ofte horte i Dromme, og sorn syntes at for-
kynde noget overordentligt, der spændte min For-
ventning. Dens hoitidelige og eensformige Har-
monie gav Forestillingen om en uhyre Proeession
eller om utallige Krigehaeres Mai-che. Det var,
som om der nærmede sig en frygtelig Dag, en Cri-
sis og afgjørende Stridsdag for den menneskelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
