Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stykket, men det er en Feil af Nr Z. sog her troer
jeg dog virkelig, at ikke H, men er selv er Forfat-
teren) at gjore Klinggbergs Rolle til Gjenstand for
en isoleret Analyse, istedenfor at analysere alle Ho-
vedtharacterernes i dette Tilfælde uadskillelige Cli-
semble. (See Dramaturgiske Bidrag as R. 3»
i Hertha for Jamiar d. A.) Ved at læse denne
Afhandling foler man hvert Oirblit, hvor lidet den
strenge Analyse kan anvendte paa Klingsbergs Cha-
raeteer; hvormeget Vilkaarligt denne indeholder, som
ganske falder udenfor det ved Læsningen opfattede
—- ont jeg saa maa kalde det — apriorisfe Begreb
af Rollen. Saaledes f. Ex. finder Kritikercti det
urigtigt, at Herr Senge, for at skjule Klingsbexgs
Forlegenhed, gjor sig en Vifte af det Brev, han
just holder i Haanden. Men de Grunde, som han
giver herfor, betyde aldeles intet. Klingsbergs Cha-
ractecr er ingenlunde saa bestemt, at en saadatr
Bagatels Nødvendighed eller Utilladelighed kair de-
dueeres deraf-, her kommer det altsaa ganske an
paa, hvorledes Skuespilleren foretager sig en saa-·
dan Ting, og bringer den i Overeensstemmelse med ,
« Charakteerskildring gjor dem tilladelige, undertiden
det Væsentlige. Lad os derimod tænke os Hamlet
gjere det samme, eller noget lignende-, og enhver
Folelse vil opreres derved. De dramatiste Kriti-
kere baade her og i Tydskland laborere i det Hele
af den Feil, at de ikke skjelne mellem det Væsent-
lige og det Tilfældige i deres Gjenstand; de an-
vende Krititett paa det sidste ligesaavel som paa det
forste, og man føler derfor ofte, efter at have lecst «
deres Afhandlinger, den Tomhed, som fremkommer
efter en dybsindig Discnssion over ingenting.
Keeensenteii og Dyret er af alle Forfatte-
rens Vandeviller den som meest nærmer sig til at
være et Charaeteersiykke, og det ikke endda faa me-
get af den Grund, at Trops Characteer er meget
udarbeidet, som snarere derved, at alle de øvrige
Charakterer ere overordentlig lost skizzerede, hvor-
ved deree Afstand fra Trop tydelig falder i Øinene
J Kong Saldmdtt og Jer-gen Hattemager ere,
foruden Salon-on selv, endnu Luise, Ednard og
Henrik tydelige Characteersiizzer. I Den Lsds Ia-
nuar ere alle Personer rharaeteristiske. JAprils-
narrene gjælder det om Frtte Bittermandel, Bjer-
lich, Frokett Trumfmeier, Madam Nat-, Triue og
Haits. Men i Reeensenten og Dyret er der in-
gen uden Trop, som indeholder Elementerne af en
Charaeteerskildriltg cKeiser er dernæst dets meest an-
tydede Characteer, men dog meget ubestemt iSant-
menligning med Trop), og netop formedelst denne
Afstand imellem Hovedpersotten pact den ene, og
alle de ovrlge Personer paa den anden Side, staaer
denne Vandeville Characteerstykkerne nærmere end
nogeti anden. Denne Oinsicendighed har gjort det
muligt for Herr Rosenkilde at udarbeide Trop til
en klar og bestemt Judividnalitet, eller med andre
Ord, af de ved Forfatterett givne Elemeuter til eu
Characteer selv at danne Charactercn, og gjøre
denne interessant. llpaatvivlelig er Trop een af
Herr Rosenkildes allerfortrinligste Noller. De
Herrer Rectnsenter, som, endog naar de bekom-
me Herr Rosenkildey sjeldett sige andet om ham,
end: «Herr R. var pndseerlig, — Herr R. mo-
rede meget ved sitt Pndseerlighed," o. s. v., tun-
de, med al deres Vrede paa Reeensenten og Dys-
rer« have stor Gavn af at see dette Stykke, for at
lære-, at Herr Rosentilde netop horer til dem, som
ikke tillade sig Overdrivelser, hvor Rollen fordrer
en Eharacteeropfaining — hvad i øvrigt hans Spil
i Holbergs Stykker ofte nok har viist —- men som
for det meeste kun foretager sig de saakaldte Over-
drivelscr i saadanne Rolle-r, hvor Mangelen paa
endog nødvendige; men i dette Tilfælde bor de da
heller ikke kaldes Overdrivelser, thi meget, som vilde
være overdrevet i Livet og i Virkeligheden, er in-
gen Overdrivelse i Kunsten. Naar jeg, med Hen-
sytt paa de ovrige Skuespillcre, som have Roller i
Reeensenten og Dyret, sorbigaaer dem med Tal-s-
hed (kun med Undtagelse as Jfr. wulsf·, som er
den eneste, der har Leilighed til at udmetrke sig paa
eti ret piquant Maade, hvorfor hun ogsaa viser os
en hoist indtagende Knnstberiderske, og foredrager
sine brillante Variationer med sædvanlig Færdighed
og Ynde), saa troer jeg herved at sige dein den
storsie Compliment, thi det viser eit rigtig Indsigt
i Stykkets Natur, at ingen af detit stiger at gjore
sig fortrinlig bemeerket, ligesom, ifolge et gammelt
Ordsprog, dett dhdigste Kone er den, hvoroiit Byer-
t·aler mindst. Hele denne Vandeoiile er umiskjende-
ligen skreveti for Herr Rosenkildei ligesom Nik-vild-
narrene for Isr. Patgem J saadan-rc Stykker
have de øvrige Spillende den vist nok vanskelige,
kun alt for lidt paaslionnede, Opgave, at bidrage
til et harmonisk Ensemble. Men netop denne Om-
stændighed virker ikke lidet til desl sin-om, som
disse Stykker gjore· Hvad som saa ganske er ind-
rettet for visse bestemte Skuespiller-e, og saa ganske
passettde med Theatrets oieblikkelige Tilstand, kan
umulig forfeile fin Virkning, thi det frembringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
