Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forstmet siden 1810 «- i disse 17 Aar nationaliseret ret
meget, for langt mere fremmed, Landdrugegavno Sted
for selve Danmarks Landbokmcrngdev Øie, Hjerte, Haand?
til forhoiet Gavn as Grund og Tid, ogsaa for Puns-
Besparrlsc eller Javtagtt
e) Paa Grund af Manges Ønske vil fra October
1827, Landbrugokdlarets Begyndelse, blive trnkt et lille
Maanedsblad , med Erfaringer her i Jylland, som Een
og Anden gjor, og Flere kunde onske at vide Gavnet af
eller Tabet: for at forebygge, at ingen Selv skal prove
paa for meget, som Siueloir saa rigtigen advaeer mod.
d) Adskillige deels Mand, deels Koner, deels Pugte
med Vedkommendeo Samtykke- have Tanke til, hver sin,
lille Begyndelse, til Erfaringsankiiing eller som til Lære-
klnd, med et og andet forhaabentligeii nyttigt Foreta-
gende, til gjensidig Meddelelse om Folgem mod aaben-
hjertig Tilstaaelse om niueligt indlodende egne Feil, for
desto fuldstændigere at vare lærerigt. Paa et mellem disse
rireulerende Blad tegnet Enhver sit valgte Forehavende;
om Mange eller Faa, eller kune Enkelt, eet og det sam-
me, overlades Enhver; dog ansees det nysseligt, naar
det skeet-, at Maiige i Nærhed foretage eet og det sam-
me: deraf haabes end larerigeste gjensidige Erfaringer-.
Hvorledes bevises Solens Bevægelse og
Jordens Stilhed af Naturen?
Grundene ere solgendet
1) see ikke alene Dit-ene, meit og Fornufteit
Solens Leb, da den hver Maaned kommer i et
nyt Hininleltegn, noie iagttaget Jevndvgii og Sort-
hverv og deslige.
2) er Jorden et tungt Legeme og altsaa af
Naturen ganske uslilket til at love.
3) vilde Jorden, naar den var ett Planet,
komme til at staae snart over, snart under Solen,
hvilket er imod Erfaringeii.
a) vilde vi ikke hver Nat kunne see de sam-
ma Stjerner, meget mindre Aar ud, Aar ind have
Polarstiernen over os.
5) kunde en Steen, sont fra et Taarn blev
kastet lige ned paa Jordeli, ikke falde lige ned, men
maatte falde ned langt derfra.
C) maatte alle Fugle og Skyer i Luften see
sid, som om de fløi fra Qsten mod Vestci1, fordi
Jordeits Bevægelse er meget hurtigere, cud alle
Fugleei og Skyer-o Gang. Ja en Fugl vildt-, naar
den sloi mod Bestan, aldrig kunne naae et Tree,
fordi dens Flngt ikke er saa hurtig, som Jordelis Løb-
7) vilde Jordeti snart nærme sig til een,
snart til cn anden Fixstjerne-, hvilket rc imod Er-
faringeti.
8) maatte Bjergsolk, som om Morgen-en ere
gaaede ned ad en Slige i Grubcrno, scr Timer
efter eller ved Middagstid knmic gaae opreiste paa
Siden af Schaehtcn, og saaledes gaae ud uden Sti-
gens Hjelp, fordi Jordeit i den Tid havde vendt
sig saa meget. l)
g) vilde en Kugle, naar den blev skudt ud af
en Kauou mod Osten, falde bag ved Kanoncn, og
naar den blev skudt mod Vestcct, maatte dcn fare
dobbelt saa langt bort, som Kanoticsi ellers vilde
drive den.
Alf A. Z. Illkl kbyslcs raa-N-
B.
Ottt den nye Retning i den franske
Literattir.
vil.
Ligesoni La Mennais er Le Maiscre Absolutist
i det hierarchiske System og vil ikke i ringeste
Maade have Pavotis Magt og llfeilbarhcd for-
mindsket, saaledes som Nogle, dtr idcres Fore-
stillinger heroitt paa en Maade nærme sig en con-
stitutionucl Regscriiig. Hati har fornemmeligcn ud-
viklet sine Meninger i sit Værk snr lc pape og i
de aandrige soirdes de St. Pckceksbomsg, hvori
han paa en meget behagelig Maade fremsætter de
storsie Absurditeter. Ogsaa ivrer han især imod
Larcti om Menneskehedens Perfcciibilitct, som ers-
renr more eller protonpscudos lil alle andre Vild-
farelser, og han siger, at man maatte have tabt
sin Forstand, for at troe, at Videnskab skulde rc-
gjere Menneskene. Det cr Pralater og Adclige
der slulle bevogte Sandheden og lære Rationcn
hvad der er godt og ondt, og de andre have ikke
Ret til at blande sig heri-, de Lærde have Natur-
videnskaberiic for at amuscre sig, men desl som vil
forandre Noget as det Folket troer, fortie-tier ai
hanges sont en Hniistyo. Dette Systems Tals-
meend indbefattc alle deres Modsiaudere i dcii samme-
Fordoinmelse, og Bonald sætter saaledes Pibe-livl-
fcaberne i Sammenligning med Gnillotiuer, som
de Midler hvorved Libcrale til forskjellige Tider
vilde fremme deres Hensigter; imidlertid synes dr-
rcs Had, maaskee som en Folge af eii dunkel Be-
vidsthed om Fornuftens og Sandhedens Kraft, ac
ooxc, jo mindre Modsiandcrnc selv nærme sig til
Yderligheder. Fra dette System fjernere sig Art-
storartetan der i hincs Overmagt saae ligesaavel
deres egeii Undergang som do Liberales, og saale-
«) Og om Aftenen vildo de falde pasi Hovedet- ud af Schainrcn.
Indi- Anm-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
