Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—1827.
Ne 3().
Kjedenhavns
flydende
Fredagett den 13de April
—-
Redigeret af I. L Heiberg.
Udgiven af Ferdinand Printzlan.
—-
En Snipperdrengs Levnet.
—
Første Kapitel.
Et Brev til Hans Flenedorg.
Kjøbenhavn den — ... .-
At faae et Brev fra Dig , min gamle gode Ven,
efter at jeg i over tredive Aar hverken har seet
Dig eller hert noget fra Dig, eller videre om Dig,
end at Du just ikke var hvad man kalder død,
skjøndt det. kunde siges meget om Du just derfor
lever — det var. mig som om jeg ved Midnat
pludselig sik- en Middagsfol at see. Mit Liv er vel
ikke danner-sn mon af og til kan dog een og anden
temmelig tye Sky flagrc over min Bane-, ethvert
Lysglimt er mig derfor saare velkonnnent. Saalex
des Dit Breve det ikke blot gjod en venlig Glands
over mit nærværende Liv; men det stvdte mig li-
gesom bagltends nogle og tredive Aar tilbage i Ti-
den til vott fordnnts saa lykkelige Samliv, til hine
kjære nplettede Ungdoms-Dage, hvis Minder jeg
ofte maner frem, men som allerede i. lang Tid
meer uvillige og svage loftre Maningen, for at
indsinde sig- hos mitt ældre og trevnere Modta-
gelsestvne.
Ofte har jeg tænkt paa Dig; jeg har villet
skrive for at formaae Dig til at- beholde mig i kjter
Erindring som jeg Dig; deraf blev intet, og Skyl-
den var i Grunden Din, uagtet jeg ikke mener at
ville nægte at det ogsaa var min. Jeg lod det
vatte, enten fordi jeg troede at Du havde glemt
mig, eller fordi jeg var temmelig vis paa, at Du
vilde være glemt. Jeg har aldrig tabt Dig gan-
ske as Sigte. Jeg vidste hvor Du var. Een as
mit Nabolav har fortalt mig alt hvad Verden veed
om Dig: nemlig at Du ganske har unddraget Dig
alt menneskeligt Selskab, og lever i Din forfaldne
Klosterbygning med et Par Bøger, en Violin, og
de Planter Dit botaniserer sammen i Sandtiitter-
tie-; kort, at Du Ingen seer, sees sjelden af No-
gen, men sidder for det meste i Dit HjornexVax
reise og kiger gjennem de smaa Vinduer paa de
favnethkke Mure ud paa Havet, og lægger Mærke
til hvor kjout Skibe kunne strande paa den for-
vorpne Vest-Kyst af Dit gode Venshesel, og giver
for Nefien hele Verden en god Dag. Alt dette
kunde nu være saare vakkert og interessant; men
da jeg saaledes maatte troe, at Du aldeles havde
slaaet Dig fra Verden, maatte jeg jo ogsaa troe,
at Dit ikke brød Dig om den, eller om dem der
pusle paa dens Overflade, følgelig ikke heller om
mig; altsaa stred jeg Dig aldrig til; ja jeg kunde
egentlig ikke skrive Dig til, thi jeg vidste aldrig
med Vished om Du var levende eller dod, og saa-
dant maa man dog vide naar man skal skrive Folk
til, da det er solellart, at man maa skrive ganske
anderledes til en god Ven, der boer paa Jorden-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
