- Project Runeberg -  Kjøbenhavns flyvende Post / 1827 /
119

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dig Efterretning om Dit Liv og Levnet, som jeg
venter med Længsel og vist med Forundring vil
modtage.

Tillige med Ditt Sosterson indsandt sig ogsaa
Din Søsters Broder Hr. Fiirbl«rd, som er en me:
get fornuftig Galsrands, og hører derfor til en
Klasse af Folk for hvilke jeg har en stor For-Fjer-
lighed. Vi gjare nu en indenlandsc Vandrittg sam-
men. Jeg har lange sat mig for at ville bereise
mit Fadelastd, og besøge mine mange, saa under-
ligt adspredte Venner og Bekjendte paa de Tuer
eller Klipper, hvor de ligge opkastedc af Livets
Bolger i mangfoldige Stortne. Den interessanteste
Deel af denne Vandring vil være den der bringer
mig til Dit Jutvgnito, hvor jeg agter at slutte
min Reise, i det Haab, at Du til den Tid, da
jeg indtræffer, har fuldendt Ditt Metamorphose,
og aftastende den Larve, hvori Dit saa længe har
holdt Dig skjult, er bleven pcia Dine gamle Dage
forvandlet til en smuk Sonnurrfngl, der, som jeg
haaber, vil endnu finde mange ret stjonne Blom-
ster at hvile sig paa.

Om den nye Retning i den franske
Literatur.
var.

Det var kun i den egentlige Revolutionstid,
at man med Rousseau og Mablv foarniede for
den spartanste og romerske Frihed, og vilde dan-
ne en Republik efter disse Monstre; men nu
er man gaaet til den modsatte Yderlighed, i
disse Krigerfolk ikkun at see Roverbander, der na-
rede sig as andres Industric. Voltaire derimod,
som Geistlighedcus unegtigste Fiende, bliver endntt
hyldet som den storste Philosoph, og hans mang-
foldige Gange oplagte, og ved de Riges Understøt-
telse overordentlige-i udbredte, Skrifter, saavel som
de Andres-, der have arbeidet i hans Aand, kunne
ansees som et Slags Barometer for Geistlighcdcns
stedse tiltagende Indgreb i den borgerlige Frihed-
Denne urigtige Forestilling oin Philosophie og Re-
ligion, og den overdrevne Beundring for dct tsdc
Aarhundrede, sotn det, der uden for al Sammen-
ligning med de foregaaende, var i Besiddelse af alle
de for Menneskeheden vigtigste Sandheder, staae i
nadvendig Forbindelse med en Ringeagt for den for
regaaende Tid, og selv for Fædrenelandcts Historie.

Saaledes kunde heller ikke Poesie-t, hvis Metaphox
rer Tracn antager at vare ett Levning fra den bar-
bariske Tidsalder, blive til andet end Larcsatninger
og Politik paa Vers-

Midt imellem disse iforstjellige Retninger mod-
satte Yderligheder og de deraf frembragte Nuancer-,
virker den ovcnanforte Forening, hvis Organ er
lo glade-, med megen Kraft og Conseqnens. Her-
til er det ikke nok, at de, med den tydske Videnska-
belighed, gaae ud fra almindelige Prinriper3 men
ogsaa maae de med de engelske Politikcre klart og
fnndt opfatte det Virkelige, og vel vide at skille
det Gode fra det Onde-. Saaledes ere de ligesaa
langt fra overdreveit Beundring af det 18de Aar-
hundrede eller af Middelalderen, som overhovedet
fra at ville falde nogen Fordommelse over en Tids-
alder eller en Ration. Med al Beundring for de
udmærkede Mand, der prydede det forrige Aarhun-
drede, er det dog ikke Videnstabcligheden eller Høi-
den af Oplysningen, i det mindste ikke i Frankrig,
hvormed de ville udtale dets Berommelse; men der-
imod i dets prattiske Retning, eller dets-’ Bestræ-
belse at udbrede Videnstabertte og at anvende dem
i Livet, da de for vare indstrtcnkede til enkelte Lær-
de. —- J saa Henseende bliver Enchtlopedien dets
meest chakacterististe Monnment, og maaskee kunde
man ansee den ædle Turgot sont den, dcr i hoieste
Grad representerede det Gade af dette Aarhundre-
de. —- Hatt var den første som klart og bestemt
fremstilte Ideen om Menneskeslægtens- Perscrtibili-
let, men idet han erkjendte Rodvendigheden af store
Forandringer, dadlede han dog skarpt Raynals,
Helvetius’s og Andres Declamationerz og som Mi-
nister arbeidede han virksomt, men desværre med
for lidet Held, paa lldforclsett af sine Ideer, iblandt
hvilke man maa regne det, som Frankrig endnu
aldeles savner-, og soin er dclt farste Betingelse for
en sand constitutionnel Forfatniug, nemlig den rig-
lige Organisation af Municipalvascnet.

Andre periodisfe Skrifter-, hvoriblatldt ret-ue-
eucyolopediqne maa nævnes med Agtelse, virke
ogsaa med Held til at udbrede fleersidig Dannelse
og fornemmelig Kiltidstab om fremmede Ratioucrs
Frembringelser, nten intet af disse er i det Hele
forfaltet med den Grundighed og Eenhed i dets
Anskuelser af de meest forskjellige Gjenstande, som la
globo. Derfor maa denne ogsaa ofte angribe saa-
vel de literaire som de politiste Meninger, der frem-
sættes i alle de ovrige Tidsskifter og Dagblade,
hvoraf de egentlig politiske ved Anmcldelsen af ud-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:41:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kfp/1827/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free