Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
genlnnde erstatte Mangelen af oieblitkelig mundtlig
Meddelelse. Det meget Skarpe og Vinte, og det
meget Sode ere hattt lige velkomne; Mellemgra-
derne holder han ikke af. Ogsaa i saadanne Ting
udtrykker sig den Lyst til Yderligheder, som eharae-
teriserer Baggesens hele Liv. Hans Yttringer af
Glæde og Mismod, af Kjærligljed og Foragt, af
Bifald og Daddel, af legemligt Vel- og Jldebestm
dende gaae let ud over den sædvanlige Grændse
Hait bliver nalmiudelig forbittret og oprørt over en
hatn felo eller andre tilfoiet uret·; men snart er og-
saa det hurtige Indtryk udslettet, og hatts Godttto-
dighed og store Retstassctihed lade det, tiltrodH for
hans hoist sanguiuiste Temperament, ikke komme
til Had eller Hvem-.
Orn den nye Retning i deri franske
Literarttr.
1X.
J hvormegen Deel end de politiske Forhold kunne
have i den Interesse Chateanbriand har opvakt, er
det dog ogsaa i literair Henseende mærkeligt, at en
Boghandler har udbetalt ham 550,000 Francs for
at turde optagge hans samtlige Skrifter. Jscrr vi-
ser den nyere Literatur hvormeget dett almindelige
Interesse er stegen for alt hvad der horer til Kund-
skab om de forskjellige Tider og Rationer. Saale-
des fremkomme ikke blot mangfoldige egentlig histori-
sle Værker, men ogsaa ere Mange henledte til Un-
dersagelser om Fadeelandets Oldsager, der længe
vare som foragtede-, og hvoraf de overblevne Lev-
ninger maa have saa megen storre Interesse som
de herligste Mouumenter bleve tilintergjorte rinder
Revolutiouens Vandalismc. Den overordentlig ud-
bredte Interesse for den historiske Roman viser sig
oed Modtagelsen af enhver Frembringelse, der bi-
drager til Kundstab om Nationerne, saasom den
nys udkomue ehinefiske Roman la Kinoli eller de
to Cousiner, der kaster et mærkeligt Lys over det
elpinesiste Folks Tilstand og Steder i det tzde Aar-
hundrede, og ved det Bifcild dett har vundet, la-
der haabe, at det store Publitttttt vil hoste flere
Frugter af Oirnmsat’s og de andre beromte Orien-
talisters Lærdoin·
Men det Middel, hvorved Uden Sammenlig-
ning nye Jdeer og Kundskaber meest udbrede sig
og hvorved de ove den storste Indflydelse-, ere Dagg-
bladene. Disse indeholde ikke blot politiske eg li-
teraire Efterretninger, men ogssta for det meste
smaa Afhandlinger over Gjenstands-, der staae i ne-
gen Forbindelse med dett neerveerende Tids Begi-
venheder, men dog ogsaa uden Hensyn til disse
kunne have Interesse. Da Blitdenr ere Organer
for de herskende Meninger og altsaa ikkun inden
visse Grændser kunne fjerne sig fra disse for at
lede dem, ere de det bedste Middel til at dømme
om den almindelige Oplysnittg og de Fremskridt
den gjor saavel i Intensitet som i Udbredelse. De
staae ogsaa i drtt noieste Forbindelse med de iKa1n-
rene holdte Taler, der, ihvor lidet eller endog som
oftest aldeles Intet de virke umiddelbart patt Tin-
genes Gang, dog lidt efter lidt kunne have stor
Indflydelse paa de herskettde Meninger. Saaledikxk
ere Hovcdmcrndeue for Partierne saavel i Man-er-
neH som de Deputeredes Kammer-, i Almindelighed
de vigtigste Medarbeidere i Bladene, hvor de da
foruenuueligen meddele deres egne Taler og dem,
der bedst passe til deres Anskuelse-
Ved at betragte Talertte saavelsolti Bladene og
de andre periodiste Skrifter overbeviser man sig om
de store Fremskridt, der ere gjorte siden Restanra-
tionen. I hvor modstridende endnu Partierne
kunne vare i Meninger og Fordringer, have de
dog i det Hele nærmet sig hverandre, eller i det
mindste ere de ikke meer i Str«id om visse Hoved-
pnneter. Mange der for enten sont Republieauere
eller sout Contrarevolutionaire arbeidede paa at
omstyrte Alt, strasbe un at redde de Friheder, der
meer og meer augribes af den herskende Faetieu,
hvilkett saaledes udentvivl forer til det Gode, at
bringe nogen Forbindelse imellem de forskjellige
Partier. For- at arbeide efter en, om endog ufuld-
kommen Platt, og at forsvare den imod de for–
skjellige Angreb udfordres ikke blot Declamativner,
der kun tjene til at opvække Videnskabernes-, men
baade Kundskaber og Talenter, der saaledes stedse
ville vinde i Magt.
.ken uagtet denne tiltagende lidbredelse af
Kundskaber og meerkelige Teudens til en bedre end
den hidtil herskende Dannelse, er denne Forbedring
dog underkastet mangfoldige Forhiudringer, og kan
endnu lange være indskrænket til en sntever Kreds-
Paris, der i flere Henseettder har en alt for stor
Overvægt over hele Frankrig, er ogsaa i det Hele,
med Undtagelse af Strasborg, der staaer i saa noie
Forbindelse med Tydskland, det enest- Sted, hvor-
der finder-’ nogen meerkelig og almindelig Interesse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
