Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1827.
Ng 34.
Kjøbenhavns
O
ANE
Fredagett den 279e ’ April.
JJ s-
Nedigeret afI· L. Heibet·g.
Hgioen as Ferdinand Prinrzlatc.
—-
Om
den rhinesiske Kom-en.
—
I.
Herr Abel Kcmufat i Paris har nylig ndgivet
en fransk Oversættelse af en ehinesisk Roman, kal-
det Jre Kind-Li, det er: De to Consiner ’). Her-
om hedder det i Bibliothegue uuiversselle, for
December 1826: «Bekjendtgjerelsen af en chinesisk
Roman i en tro og elegant Oversættelse ved een af
Cnropas lærdeste Orientalisier, er en Begivenhed,
som maa vække Opmærksomhed i den literaire Ver-
den. Hvis en Judbygger af Maaners kom pludse-
lig ned paa vor Planet, og bragte os eu Roman,
hvori fandtes en tro Skildring as nogle med os
beslægtede Væsners Steder-, Følelser, Synscnaader,
med eet Ord: af deres hele Tilværelse, da vilde
vor Nysgjerrighed udentvivl blive levende opvakt.
Det forholder sig ikke meget anderledes med den
besynderlige Frembringelse, hvorooer vi her agte at
give en Udsigt. Vente, som vi ere, til at betragte
os selv sotn vor Jordklodes intelleetuelle og moral-
sle Centrum, have vi Møie med at begribe, at der
i et Land, næsten ligesaa udstrakt som Europa, og
endnu stærkere besolket end denne Verdensdeel, sin-
-·-) Allerede omtalt i Afhandlingen ettt dett nye Retning i dett
franske Literatur-, i No. 31 af dette Burd-
des en Eultnrtilstand, som er ganske uafhængig as
vor, en heel felskabelig Tilstand med alle dennes
Betingelser, dens Grundvold og de forskjellige lid-
viklinger as samme, dens Historie o.s.o., og som
langt fra at have laant noget af os, allerede havde
opnaaet sin hele Fasthed, inden vor endnu var til.
Deri Art as Forundring, som vi vilde føle ved Sy-
net as en ganske ny Verdeti, der ved Siden as en
vis almindelig Aualogie med det vi ere vante til
at see, var himmelvidt forskjellig derfra i alle En-
keltheder, denne feler man i hvert Øieblik, medens
man læser De to Consitter. Er Talett om detx
gamle Historie, da fee vi, istedeufor Grakertte,
Romerne og de andre Folkeslags og Kongers Nav-
ne, som dette Udtryk gjenkalde os, Honng-nou-erne,
Dynasiiertte Souug og Han, o. s. v. Vil man
aufore en klassisk Forfatter, da, istedeufor Virgil
og Horiits, taler tnan om Kaokiti, Paothsankiun
og Digteren Iukl)a’1’. Paa samme Maade forhol-
der dec sig med Billeder og Lignelser: de ere et
Gjenskiti af en anden Natur-, af en andest Eyelus
af Sæt-er og Skikke. En rhinesisk Skjønhed lig-
uer en Iafpisz hendes Skuldre ere som Parte-
trerets Grene; hun er fmeetker sotn et piletree.
Dersotn der hændes hende noget llbehageligt eller
Sorgeligt, saa hedder det, at hendes Øienbryne,
der ere ae see til som Piletrceets Blade, fam-
mentrcrkke sig; og Adrlkesblomsterne soin be-
dække- l)endes Kinder-, antage Esteraarets Farve-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
