Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ottt
den chinesislte Komam
11-
Det andetHovedputikt er 2Egteskab. Vel er na-
sien hos alle Nationer 2Egteskab betragtet som den
vigtigste af alle vigtige Sager, men hos intet Foik
begyttder man at tænke derpaa saa tidlig som hos
Chineserne. Thi foruden de almindelige Motiver
der faae dem til at betragte den ægteskabelige For-
ening sont Oprindelse og Grundvold for alle selska-
belige Forhold, have de endnu dannet sig ganske
specielle Bevæggruude til ikke at doe uden Afkom.
Det er meerkeligt at Mennesker som ikke synes at
bekymre sig meget om det tilkommende Liv, og ikke
have nogett klar Forestilling om Gjengjeldelsen,
foruroliges saa meget ved Tanken om hvad der skal
hændes dem, naar de ikke meer ere til. Her maa
matt i Sandhed forundre sig over Vanrtts Indfly-
delse, over gamle Vedeeegters Herredouime, endog
efter at dett moralske Idee, som skulde besjale dem,
er gaaet tabt. Mellem tusinde Chinesere er der
maaskee ikke een, som veed eller interesserer sig for
at vide, om Noget i ham skal overleve Oplosnittx
gen af hans Legetne; og dog er der ikke een imel-
lem dem, som jo vilde gyse ved Tanken otn at gaae
glip af Sorgehvitiden, iseer af de Ceremonier som
hatis Søn eller Sonneson paa visse Tider af Aa-
ret har at foretage sig med en Tavle, hvorpaa den
Afdodes Navti er skrevet. Udsigten til en saadan
Fordeel gjelder hos Ehincserne meer end enhver an-
den; og denne Fordotn, som vi have Moie med
at begribe, er een as de mægtigsie Bevæggritnde
til deres Handlinger. Heraf kommer deres dybt
indgroede Modbydelighed for den eenligc Stand,
og den Medlidenhed de frle med dein sont doe uden
at efterlade sig mandligt Afkom. Det er nemlig at
mærke, at det kun ere Sounerne som arve Fade-
rens Familienavn, og derfor kunne ogsaa kun de
udfore de omtalte Ceremonier. Dottrene derimod,
som ved at gifte sig, forandre Navn, regnes i
denne Henseende for intet. Souner maa man der-
for have, enten virkelige eller adopteerte, thi hvo
sotti bterer det samme Navn har ogsaa den nødven-
dige Egenskab til Opfyldelsen af hiin hellige Pligt-
Man vilde aldeles ikke forstaae de ehinestske Roma-
ier og Skuespil, dersoiit man ikke kjendte denne
Skik. Man vilde forgjæves prove at satte sig ind
j de Persoticrs Klagen og Jaturen, som see sig for-·
dotnte til at doe uden mandligt Afkom; man vilde
ligesaa forgjæves forsoge at begribe de undertiden
lidt besynderlige Udveie, som man tyer til for at
undgaae en saa skrækkelig Ulykke. Een af de na-
turligsie er at gifte sig i betimeiig Tid; en anden er
at ægte siere Koner, og denne dobbelte Udvei for-
setnines sjelden af nogen Roman- eller Skuespilfor-
fatter, naar han natrmer sig Knudens Opløsning.
Saaledes gjor da Heltett i De to Cottsiner sig in-
gen Samvittighed af at dele sine Følelser mellem
to Gjenliande, som han anseer for lige værdige
dertil. »Ieg har kun eet Hjerte", siger han til
den ene as detn; og dette betyder ikke, hvad man
let kunde troe: Ieg kan i Evighed ikke elske
nogen anden end Dig; men det betyder tvert-
imod-· hvis jeg fandt et andet Fruentimmer li-
gesaa elskværdigt som Dig- hvorledes skulde
jeg da bære mig ad for ikke at elske hende-.
Men hvad sont endnu er mere forunderligt: dett
dobbelte Ægteforening, som han stræber efter, er
ogsaa det Maal, hvortil de to Cousiners hemmelige
Ønsker sigte, og man seer, at hvis den ikke kom
istand, saa vilde der tnangle noget i deres Lykke.
Begge fraloegge de sig al Besiyldning for Jalousie-,
omtrent sotn man i andre Lande kunde retfærdig-
gjøre sig for en fordommelig Lidenskab eller en ulov-
lig Tilbaielighed. Ikke nok, at den gjensidige Op-
dagelse de gjore, at deres Kjærlighed har samme
Gjenstand, ikke i mindste Maade forstyrrer den gode
Forstaaelse imellem dem; den bliver endog et Mo-
tiv for detn til endnu høiere at agte og elske hin-
anden. Hvad som i Europa vilde blive en Aarsag
til Strid og Fortvivlelse, bevirker hos elsioeerdige
Chineserindrr den lykkeligste Sympathie-, og bliver
dem et Pant paa en fuldkommen Lyksalighed. Man
foler sig virkelig i en anden Verdett. Man maa
reise til China for at see Bigamiet retfærdiggjort
ved Folelsen, og den begjærligste af alle Lidenska-
ber gaae paa Aeeord og indlade sig paa Deling,
uden dog at tabe det mindste i sitt Kraft og sit Liv.
Efter at have gjort sig bekjendt med oven-
staaende Synspunkter for den thinesiske Roman i
Almindelighed, vil man nu lettere fatte og vurdere
De to Cousiner, hvoraf jeg vil uddrage eet og
andet til Priset-.
Imellem Aarene 1436 og 1450 efter vor Tids-
regning levede en dannet Mand, ved Navn Pe-
som, da hait ikke kunde sordrage Gildiugen Wangts
chins Usurpatiou, havde trukket sig ud af Stats-
tjenesieu, og levede paa Landet. Han var 40 Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
