Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. S.
Enhver der maatte behage at ansee nærværende
Skrivelse for tilstrækkelig Indbydelse til Subscrips
tion, er dertil velkommen, og vil, paa directe Be-
stilling, med Fornoielse vorde opvartet, venteligen
om nogle Uger.
Om
deri thinesislte Maanern.
VlL
Den gamle Kone betænkte sig er Øieblik En-
delig sagde hun: ««Herr Ssel De er i hoi Grad
mistænkelig. Dersom jeg ikke staffer Dem Leilighed
til at see Pigen, saa vil De sige at jeg har villet
vinde Dem noget paa Ærtnet. Velaii da, jeg
skal gjøre for Dein hvad der staaer i min Magt."
«Dersom De vil vare as den Godhed ,« sva-
rede Sse, «da skal jeg vtere Dem overordentlig
taknenimelig."
«Bag ved Herr Gouri Bolig," sagde den gamle
Kone, "tigger en Have som vender ud til Stade-
graven ved den osire Vold. J denne Have er
der et Lysthuus som hæver stg over Haven-i Mure,
og hvorfra man har en pragtig Udsigt over Byen
og Otnegnen. Naar De gjør en Spadseretottr
langs med Volden, vil De let finde dette Lysthntis.
I denne Tid, da Ferscentraerne blomstre, komnte
Ferie Gou og hendes Datter ofte, og betragte dem
sra Toppen af Lysthtiset. Siden De endelig vil
see Pigen, saa tad som De spadserer ved Foden
af·Mnrcn. Naar De er gaaet nogle Gange sretn
og tilbage, vil De maaskee tilsaldigviis saae hende
at see. Men tag Dem iagt for at nævne et ene-
ste Ord derom, til hvem det saa er. Dersom Herr
Gou fik Nye derom, saa vilde det vare mig al-
deles umuligt at vare Dem til mindste Tjeneste."
«Gode Konel» svarede Sse Yeonpe: «’De vi-
ser mig en sand Velgjerning. Hvorledes skulde jeg
vare saa nbesindig at robe Dem? Metr siden vi
nn ere blevne enige herom, saa bar De endnit
ikke vende tilbage til Herr Cou. Vent en Dag
eller to, og kotn saa tilbage til mig, for at erfare,
hvorledes det er gaaet mig."
«.ad saa verke!" svarede den Gamle: "De
har meget travlt idag; men naar De nu har seet
Frelrneii, og De kommer og beder mig om at
bringe Sagen i Orden, saa maa De ikke tage ilde
op, ifald Tourcn er kommen til mig at have travlt."
"Nei, nei l" svarede Sse leende: "jeg forlan-
ger intet andet af Detn end dette ene, og jeg vil
stedse skylde Dem min Lykke."
«Nn vel," sagde hun: "saa vil jeg da here
herop om to eller tre Dage.«’
«Ja vist, ja vistl" svarede Sse.
Madame Tchang reiste sig, og gik.
Næste Morgen gik Sse Yonpe ganske allene
hen og spadserede bag ved Dr. Gotts Have. Han
sandt strax Lysthttset efter Bestrivelsen; dets Vin-
duer vare tillutkede med Gardiner as Gaze og med
halvnedslagne rode Jalousier· Hatt opholdt sig no-
gen Tid derndensor, men horte ikke mindste Lyd.
For ikke at vakte Mistanke, gik han bort og kom
igjen; og da hatt havde gjentager denne Maner-
vre et Par Gange, horte han endelig nogle Stem-
iner as Personer som loe og talte sammen i Lyst-
huset. Hatt sagte at skjule sig, og smutcede ind
under nogle store Elletraeer, hvor han lod som han
sogte nogle vilde Urter der vorede langt-s med Sta-
dene Muur. Om lidt saae han et Par Svaler
som sloi ned sra Taget as Losthuset, og satte sig
udenfor een as de malede Jalousier. Et Fruentim-
mer som stod ved Vinduet, raabte i det samme:
"F·reken, kotn dog og see paa Svalernel See kun
hvor de ere nhdeligel» En ung Pige nærmede sig
Vinduet, og spurgte: "Hvor ere Sralertle?" Dis-
se, som saae Mennesker narnte sig, vare nemlig
steine. bort, og havde sat sig i Toppen af nogle
Piletraer. «Der sidde del’· raabte det første Fruen-
timmer, og pegede med Fingeren derhen. Den
nnge Pige rakte sig langt ud as Vinduet, for at
see Svalerne, og da disse flai fra den ene Side
til den anden, saa fulgte hun deres Bevægelser med
Hovedet, og Sse Yeotipc havde den vitsteligste Lei-
lighed til at betragte hende: hun var ikke uden Re-
gelineessighed og Skjvuhed, men hendes Øine vare
uden Udtryk, og der var intet Jdealsk i hendes
Aashn· Hendes Læber og Kinder vare bedækkede
med Sminke; alt i hendes Udvortes stvldte Ktinx
sten sin Virkning.
Hvo kunde tanke, at to saa forskjellige Piger
levede i det samme Huus, den ene i den astlige,
den anden i den vestlige Deel? at en Due og en
Skade beboede den samme Rede-. Denne unge
Pige var nemlig ikke Woukiao, men Wontjan, Dr.
Goiis egen Datter-. Sse Yeoupe, som ikke vidste
noget herom, var meget glad over at hait itke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>