Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ret Kamntertjener hos Lovelaee, Chevalier de Faa-
blas eller nogen anden saadan i Jutriguens Rige be-
rotttt Helt, istedetfor at være min ringe Opvarter.
Dette store Talettt har paa en uskyldig Maade er-
faret alt hvad der foregik baade her og hisset, det
er at sige: baadei det poloniske Huus her og i
Præstegaarden hisset.
I det første var alting stille, ja Hr.spolonitts
var og er meer end stille; han er endnu ganske
forblrffet over dett ungdommelige Hidsighed der for-
forte haln paa hans gamle Dage til at begaae den
Daarlighed, osseutlig at lade trykke sitt Sosierdat-
terH fortrolige Brev, som han deels havde glemt-
deels aldrig forstaaet. Denne Synd faaer han af
sin Katte paa sin Tallerken ved hvert Maaltid; heer
Astett udgjør den Texten til Sparlageusptekenetn
Hertil kommer hans Uro over hvad Clara, sont han
virkelig har kjær, og Horatio som han terer og fryg-
ter, ville sige, uaar de i denne Sommer komme
fra England, hvor de have været i et heelt Aar.
Derover har han faaet et saadant Had til den fly-
vende Post, at alt Ftyvende er blevet ham en Af-
sky. Han har afstasfet sine Duer, han har under
sin Kortes Fraværelse ladet hendes Canariefugl dee
af Salt, hatt spytter ad Flyvepelse, han bruger
ikke engang mere det Ord flyve, men siger idet
Sted om Fuglene at de svæve. Hertil ketnmer at
han savner sin Lydig, som kjærlig pleiede ham, og
læste for ham i Aviserue hvert Ord fra først til
sidst, saa hatt ofte har stjceudt paa sin Kone for
hendes Idee at sende Lydia bort. Dett Brudgom,
han havde bestemt hende, var imidlertid elt daglig
Gjæst i Huset. Denne Brudgom er hvad Hoss-
mann kalder Dott Ottavio i Don Juan: "ein
znckerfnsses gelecktes Mcknnlein"- der seer ud
som hatt var opfodt med Theevattd og Treekvind,
og taler sotn han var opdraget ved et lldtog af et
Couversationslerirom — Imidlertid skulde nu Con-
sirmation, Bryllup, Cottftrntatiouskiole, Brudekjole,
lldstyr, aliing vare færdigt paa eengang. Feil Po-
louius havde travlt, og var ærgerlig over at de,
som hun udtrykte sig, "vare af stette Mennesker
satte i den Nodvendighed, at maatte bortgifte et
saadant Baru."
J Præstegaarden saae det imidlertid anderle-
des ud end Frtte Polouiuo ttrnkte. Htttt havde
betroet Lydia til et Par aldrende Preeslefolk, som
ingett Barn havde. Varer Kloscer gives ikke i
vore Tider end det hvori htm havde indtnnret sin
Ulykkelige Datter-. Fire Timer i Rad maatte dets
stakkels Pigebarn hver Dag læse med Prasie11, hvad
han kaldte Religiott, men som Var nærmere Van-
det end Himlen, og gik uden alle Spor forbi Ly-
dias Oreu. Mere kraftige derimod vare de moral-
ske Betragtninger, de haarde Bevreidels·er, hvor-
med han hvert Øieblik foreholde den stakkels Pige
den utaknemmelige Ulydighed, hvormed hun forkor-
tede sine Forældres Dage. I de lange Afteuer,
naar hatt i den dunkle, forrogede Dagligstue satte
sig i Kakkelooitskrogen med sin Tobakspille, og Ma-
datnmeu ved en lille Tallepraas med sin Otok, begge
saa tause at man ikke horte andet end Rokkeus
Snurren, ikke saae andet end Tobaksstyerue, var
den til ganske andet vante Lydia færdig at fortvivle.
Saavidt gik altiug efter Frue Polonius Beregning,
men hvad hun ikke havde beregttet, var den i Narr-
hedeu liggende Herregaard og dens unge Verden,
af hvilken en Juuker og en Froken, begge, lige-
som Lydia, for-gik af Kjedsotnhed, hvorved det handte
at dett forsie forelskede sig i hende, og dett anden
med Henrvtkelse fandt i denne smukke kiobenhavu.-
ske Pige en feednaarig Veninde og Fortrolig. El-
steren gjorde ingen Lykke hos Lydig, men Venin-
den destomere, og denne unge Dame var nu for
Frtte Polonitts moderlige Hensigter hvad en Flok
Hans i en Blomsterhave. Alle Romaner-, paa tydsk
og dansk, som prvde Læseselstaber og Leiebibliothek
ker i ti Miles Omkreds, fpoge i Frokeit Hedevigs
Hjertte, og hendes hæftigt Forestillinger om ikke
at give efter for thranniske Forældres Villie, vilde
maaskee fundet lettere Indgang hos Lydia, naar Om-
kvordet ei havde været, at blive hendes elsiede So-
ster og bouhore hendes Broder-3 sovermerisce Liden-
skab. Disse Yttringer der med K"iorrtegti, Taarer
og Knasald daglig bestormedc den ulykkelige Lydia,
vare dobbelt paafaldende i Narhedctt af Broderen,
der langt fra alt Soirrttteri, ganske er en Laudjum
let-, en rodtnosset Jerger, der behandlede Lydia paa
en meget fri Maade, slyngede sitt Arttt out hen-
des Liv, tilsvor hende sin Kjærlighed med Solda-
tereder, og udgjorde hendes Forfærdelse i ligesaa
hoi Grad, som dett hende bestemte Brudgom med
hatis hyppige og søde Breve var hende modby-
delig.
Min Fætter var imidlertid ankommen. Jisg
havde lagt tuiu Platt, og forsynet med Aubefaliu.-
ger til det omtalte haabefulde Sødskende-vare Fa-
der, Godseier-cu, reiste vi ud til Herregaarden og
bleve uden Vanskelighed Dagen efter presenterede
i Præstens Huus. Det var heller ikke svart for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
